Almindelige klubstævner

Der afholdes hvert år mange klubstævner rundt omkring i Danmark. Langt de fleste stævner afholdes på klubbaner eller hos medlemmer af klubben, som stiller deres private baneanlæg til rådighed.
 
Klubstævnerne har som regel mellem 30 - 60 tilmeldte ryttere. I nogle klubber vil man gerne have afviklet klubstævnet på én dag efterfulgt af en rytterfest om aftenen, imens man andre steder bruger hele weekenden  fra fredag aften til søndag eftermiddag.
 
Disciplinerne findes i det ridereglement, som Dansk Islandshesteforening har udgivet og uddannet dommere til at dømme efter. Rideregelementet (RID) indeholder langt flere discipliner end der kan nås ved et klubstævne. Derfor vælges et antal discipliner af forskellig sværhedsgrad ud.
 
Klubstævner afvikles som regel i en hyggelig og venskabelig ånd, hvor alle hjælper hinanden. Børn og voksne deltager som hovedregel på lige fod i de samme discipliner, men ved nogle stævner udskrives særlige klasser til juniorryttere.
 
I ovalbanedisciplinerne afvikles udtagelser, hvor de fem bedste udtages til en A-finale, hvor den endelige afgørelse falder. Hvis der er mange tilmeldte i en klasse, så kan man vælge at udtage yderligere fem ekvipager til en B-finale. Vinderen af B-finalen må herefter deltage i A-finalen. Hvis der i nogle klasser er meget få deltagere (f.eks. i 5-gang), så kan man vælge at afvikle klassen, som en finale uden udtagelser.
 
Ved et klubstævne, hvor ridereglementet  RID følges til punkt og prikke, er alle deltagerne underlagt nogle regler for bl.a. rideudstyr, hestens sko og beslag, ind- og udridning af banen m.m. Disse regler findes i RID, der sælges fra DI-butikken til kr. 125,-. En nødvendig investering for enhver, der overvejer at afholde et stævne.

Gæðingakeppni - Hestens konkurrence

 
Gæðingakeppni er en islandsk konkurrenceform, som første gang blev afholdt i 1942 af en lille lokalklub på Syd-Island. I 1989 fandt den så endelig vej til Danmark, hvor sjællænderne indtil videre er dem, der har taget denne konkurrenceform mest til sig.
 
På Island er gæðingakeppni den konkurrence der rides - det er den der vurderes højst, men også i specielt Sverige og Tyskland, nyder gædingakeppni højere og højere respekt. Gæðingakeppni er hestens konkurrence. Det er vigtigt, at man til enhver tid husker dette for at forstå ånden i gæðingakeppni.
 
Formålet med denne konkurrence er at finde den bedste ridehest. Oprindelig var den forbeholdt vallakker, da hopper og hingste havde deres kåringer at bedømme kvaliteten udfra, men udviklingen har gjort, at alle køn nu deltager på lige fod. Navnet gæðingur er ældgammelt på islandsk, og beskriver den hest der er langt bedre end andre heste p.g.a. dens mange fremragende egenskaber m.h.t. gangarternes tempo og den glæde den giver rytteren. Keppni betyder slet og ret konkurrence. For at kunne kaldes en gæðingur skal hesten have følgende egenskaber, helst ubegrænset:
 
· Rig variation fra naturens hånd i gangarterne, bevægelserne smidige og rummelige, sådan at takten i hver gangart er ren og fri i alle tempi.
· Stor fremgreb og stræk, sådan at hesten fremvises bedst muligt i alle gangarter.
· Al benaktion er imponerende smuk med godt samspil mellem for- og bagpart, hvor rytteren finder det rigtige sæde. Opad og fremad griber benene, højt og frit med god knæbøjning, som fortsættelse og resultat af, at hesten er godt inde under sig, og rejser sig godt i hals og skulder.
· Gæðingur skal have en kvik, ufølsom vilje til at følge bevægelserne op - uden at blive fræk eller føre kamp mod rytteren.
 
Gæðingakeppni-reglerne bærer meget præg af dyb respekt for hestene, og stor stolthed ved at vise dem frem. Formålet er at vise hestene uden eller med et minimum af hjælpemidler samtidig med, at de yder deres ypperste. Det er f.eks. ikke tilladt at bruge pisk, og galop er lige rigtig om der vises indvendig eller udvendig galop.
 

Junior Cup

 
Junior Cup er samvær og konkurrencer efter særlige regler, der sætter horsemanship i fokus. Det vil sige, det handler ikke om at have den bedste hest, men om at være en dygtige rytter og en god kammerat. En af grundpillerne i Junior Cuppen er, at der gennem hele forløbet "arbejdes" i hold af fem til syv ryttere med en voksen holdleder. Disse hold bliver basis for den enkelte juniorrytter; det er sammen med dem, man løser praktiske opgaver og laver et holdshow. Holdet finder selv på et navn. Senere i konkurrencen skal den enkelte rytter repræsentere sit hold i én klasse. Ryttere tjener points hjem til holdet. En junior cup eller Youth Cup (international) er blevet lanceret som en uge med først tre dages undervisning, herefter en "hestefri" dag og de sidste to til tre dage er stævnedage. Deltagerantallet til sådan en "stor" junior cup er mellem 40 og 80 børn.

 
Junior Cup kan også være med ned til f.eks. 12 deltagere. Forløbet af en sådan "lille" junior cup kunne være: Opdeling i tre hold á fire ryttere. Tre dages undervisning rettet mod junior cupklasserne (undervisere og holdledere kan være de samme personer). Klasserne T.J.1., 4.J., BE.J. og L.J. tilbydes. Rytterne og holdlederen vælger to til tre klasser for hver rytter samt én klasse, hvor rytteren repræsenterer sit hold. Den sidste dag er konkurrencedag. Udtagelse om formiddagen og holdshow og finaler om eftermiddagen. En sådan "lille" junior cup kan udmærket erstatte en lokalklubs sommerridelejr. En lille junior cup kan også strækkes over et længere tidsrum. F.eks. kunne den foregå over fire lørdage - den sidste kunne være stævnedag.

 
ALRID

Meget få har erfaring med Alrid - men den mest erfarne er Ivar Søborg. Hans indlæg/opråb om alrid følger her i uredigeret form:

AL-RID Vejledning for Stævne arrangører

Ja, det er med glæde jeg fatter PC`eren og nedfælder erfaringer og små tips til jer der, ligesom os i Dyrðilmyri, har lyst til at bevare en af de allerbedste konkurrencer vi har for vores herlige gangere.

AL-RID viser hvor anvendelig, stærk og samarbejdsvillig den Islandske hest er, så derfor kom i gang med konkurrencerne i det ganske land.

Vores sportskomite vedligeholder afsnittet i vores RID- reglement omkring Al-RID, så den sportslige side er på plads og i afsnittet, vil i finde alt omkring opbygning af springruter, distance og galopløb, i vil også kunne læse hvorledes markeringer skal anvendes både på distance og springetaper. Det står på godt dansk og er let at forstå for både ryttere og arrangører. I de 15 år jeg/vi har beskæftiget mig med AL-RID, har der aldrig været spørgsmål omkring afmærkning, jeg har naturligvis ved ryttermøder informeret omkring emnet. Nå- hvordan kommer vi i gang. Vælg tidligt før stævneseson en gruppe på 6 til 8 personer, som står for den overordnede planlægning, lad hver især byde ind på et ansvarsområde og vælg stævneleder, som bliver øverste ansvarlig og kontaktperson til DI`sport samt rytternes informations person når cirkusset køre. Husk at hyg jer og vær åben, vi kan alle have en dårlig dag, så hvis der smutter et hårdt ord, så må der være plads til et ”undskyld—det var ikke sådan ment” husk vi gør dette frivilligt og for unge og ældre kan nyde sporten. Ansvarsområder kan være som følgende:

• Økonomien – tilmeldinger – Tjek på indbetaling fra rytter – dommerbetaling. (LÆG ET BUDGET)
• Sekretariat. (når stævnet køre bruges 3 pers. Minimum)
• Indkvartering af heste og ryttere.
• Distance og springetape. ( ved opbygning af springetape bruges ca.10 til 15 personer, opdel dem i 2 til 3 hold og hav planlagt hvor spring skal bygges, således at holdene kan sendes ud til opgaverne. Husk altid hammer, søm, bindegarn, save, springmarkeringer til straffeområde, nummer på spring, om det er til let eller middel eller fælles for alle klasser eller svær, tommelstok, spader og meget vigtig øl og vand til fælles drikkepauser. Til dem der opmåler og markere distance ruter skal der medbringes mukkert samt pinde med farve på ruten samt pile på pind, hvor ruten skifter retning og der kan herske tvivl for rytter hvilken vej der skal rides, markeringspile skal være orange (det siger Harry) Vi i Dyrdilmyri bruger som regel 2 til 3 aftner i skoven, men hvor har vi det sjovt og sikken masse frisk luft vi får. HUSK at indhente div. Tilladelser hvis dette er påkrævet.
• Cafeteria. (find nogle friske m/kèr der har lyst til at forkæle alle, et velfungerende cafeteria giver lige det overskud klubben kan gøre en junior afdeling glad, eller medlemmerne i klubben får et spændende klubaften)
• Hjælperansvarlig. (puha her vælger i en alle i klubben kender og holder af, for der skal bruges mange springdommere i springetapen, samt tidtager og starter ved hver af de andre etaper, vi har aldrig manglet hjælpere, vi har nemlig forkælet dem der skulle i skoven hver eneste for madpakke samt frugt og 1 øl eller vand med. 14 dage ca. før afvikling af AL-RID holdes et tidtager og springdommer kursus, hvor den ansvarlige for hjælperne forklare regler omkring straffes zonerne og eksempler vises på tavle eller lignende. Ligeledes bliver tidtagere instrueret i udfyldelse af rytternes kort samt hviletid før start på videre færd. )
• Stævneleder (sørg for at den i vælger er tolerant, hyggelig, kender regler omkring AL-RID 100% kan snakke med alle, kan luske væk og sparke i et træ hvis nogle af deltagerne er urimelig, hvorefter han/hun kan komme tilbage og i en sober tone forklare at sådan er det her. OG som stævneleder er du med til det HELE, så uanset spørgsmål vil du have et svar parat.)
• Husk dommere til oval discipliner skal reserveres. (se dommerantal på hjemmeside i D.I.)
   

Gaman Stævne

• Stævne med ligeså mange dommere som deltagere, og uden dommere.
• Alle er vindere.
• Der rides RID klasser og der rides kun finaler. Hvis der f.eks. er 10 i en klasse rides 2 finaler.
• Flere kan ride på samme hest og hver ekvipage kan deltage i flere ting.
• Der er 3 kategorier efter alder og erfaring.
• Der er præmier (sponsor) til alle, men vinderen i hver finale vinder en sløjfe.
• Dommerne består af 5 andre deltagere eller tilskuere, hvor man prøver at sammensætte hvert hold med erfarne og nybegyndere, og med juniorer og seniorer.
• Dommerne giver kun placeringer (ikke point) og dette gøres efter hver opgavedel.
   

Stævnetræning

 
En helt anden form for stævne er den, hvor en rideinstruktør og en konkurrencedommer i fællesskab tilrettelægger en weekend, som dels består af rideundervisning og “stævneafpudsning”, og dels af praktisk gennemridning af disciplinerne med dommeren siddende ved sidelinjen.  Dommeren vil så give nogle lidt udvidede dommerkommentar - og (hvis der er tid) uddybe sine synspunkter og bemærkninger overfor rytteren samtidig med at ridningen vises på video. Nogle gange rides der også finaler ved denne form for træningsstævner, så rytterne får mulighed for at prøve, hvordan hesten reagerer, når der er mange heste på banen. I dette tilfælde er der altså mere tale om et “kursus” end om et egentlig “stævne”.

 
Hvis man ikke tidligere har afholdt stævner i klubben eller måske har mange “grønne” konkurrenceryttere, så kan det være en udmærket idé at lave en “stævnetræning”, hvor man har inviteret en erfaren dommer.

 
Kontakt en konkurrencedommer eller en rideinstruktør og forhør jer om, hvordan sagen kan gribes an. De fleste rideinstruktører vil vide, hvordan sådan et arrangement kan laves - og har måske allerede et samarbejde med en konkurrencedommer. Spørg også om der er mulighed for en teoriaften, hvor der kan stilles spørgsmål.