Generelt
Der skal bruges tre, men oftest fem dommere (krav ved DRL klasser samt klasser med mere end 25 deltagere) og 1 sekretær til hver, en speaker og to speakersekretærer samt en eller flere ledvogtere. Sekretariatet skal udarbejde mapper til dommerne indeholdende dommersedler (udskrives fra ICE TEST). Desuden skal dommersekretæren udstyres med et skriveinstrument samt en lommeregner og evt. omregningstabel. Ydermere skal hver dommer have et sæt dommertal (husk decimaler!) til brug ved karaktergivningen.
Speakerens funktion er at afvikle den praktiske del af stævnet på stævnelederens vegne. Speakeren skal ligeledes være en støtte for rytterne, mens de er på banen. Den ene speakersekretær skal notere de enkelte karakterer fra dommerne på papir mens den anden skal indtaste disse i IceTestIceTest sørger for resultatbehandlingen.
Efter udtagelserne skal finale placeringer annonceres over højtaleren. Såfremt der skal afvikles både A- og B-finale, så annonceres deltagerne i B-finalen først og dernæst deltagerne i A-finalen. Den lavest placerede ekvipage nævnes først og der sluttes med den førende ekvipage.
Afvikles udtagelserne med flere ryttere på banen ad gangen, er det en god ide at speakeren kalder hver enkelt ind på banen en ad gangen og i samme rækkefølge, som er anført i programmet. Ligeledes er det i finalerne en god ide at kalde hver enkelt ekvipage ind én ad gangen startende med den lavest placerede.
Det kan anbefales at fordele sløjferne efter hver finale, da alle så er til hest, hvilket gør det lidt festligere. Husk at meddele at vinderen af B-finale kan gå videre til A-finalen (se iøvrigt RID).
Tølt-klasserne – Finaler
Her skal der i finalerne (excl. T2) rides på begge volter i hver opgavedel, hvorfor det ikke er nødvendigt på forhånd at vide rytternes ønske om volte (der startes som regel på venstre volte). Der gives karakter efter visning af hver opgavedel på begge volter. Til slut regnes karaktererne sammen og ekvipagen med højest pointsum vinder (se iøvrigt de enkelte afsnit under tølt-disciplinerne i RID).
Gangartsklasserne - Finaler
I finalerne har rytterne mulighed for selv at bestemme i hvilken rækkefølge gangarterne skal rides, såfremt dette er meddelt sekretariatet forud for finalens start. Hvis ikke dette er sket, rides der efter rækkefølgen anført i RID under punktet “Finale”, som hører til hver disciplin. Yderligere afgør rytterne ved flertalsafgørelse, hvilken volte, de ønsker at ride samt hvilke langside de ønsker at ride pas på i 5-gang.
Ved stemmelighed afgøres det af den i udtagelsen bedst placerede.
Der gives karakter for hver ekvipage efter hver opgavedel. Til slut regnes karaktererne sammen, og ekvipagen med højest pointsum vinder. Se iøvrigt RID under de enkelte discipliner.
Sådan afvikles Pasløb
Ved afvikling af pasløb (250 m.) skal bruges ni dommere, seks tidtagere, 9 røde og 9 hvide flag samt et “startflag”.
Før pasløbet kan starte skal en pasbane markeres (se RID side 41). Dommerne har på dommermødet besluttet, hvilken position den enkelte dommer skal varetage. Starteren vælges af arrangøren - det er dog vigtigt at vælge én, som har prøvet det før. Hvis ikke en sådan person er tilsted, må man evt. vælge en stævneerfaren rytter eller tilskuer. Starteren er altafgørende for rytternes resultater samt ikke mindst disciplinens effektive afvikling. Det er en god ide at have en megafon, således at ryttere, tilskuere og dommere er istand til at følge med. Ligeledes er det en god hjælp at have et walkie-talkie-anlæg (éen til starteren, éen til speakeren og éen til tidtagerne). Det fremmer ekspeditionen.
Pasløbet afvikles i to afdelinger a to heats, som typisk ligger på to forskellige dage, hvis stævnet strækker sig over mere end en dag. Startrækkefølgen i de enkelte heats afhænger af de opnåede tider. Fordelingen over to dage sker af hensyn til hestene, da pasløbet er meget krævende. Hvis stævnet løber over flere dage, lægges de to afdelinger som det bedst passer i programmet med hensyntagen til hestene. Det er et “must” at have farvede bånd til rytternes ridehjælme eller evt. T-shirts i forskellige farver, så dommere, tidtagere og tilskuere kan kende ekvipagerne fra hinanden. Se i RID for sammensætning af de forskellige startgrupper (side 41).
Nu kan pasløbet begynde. I denne disciplin er der ingen finaler og vinderen er den ekvipage med den hurtigste tid. Derfor kan sløjferne uddeles umiddelbart efter 4. heat eller ved paraden på sidste stævnedag.
Afvikling af 150 m. pasløb foregår på samme måde, som 250 m. pas - dog kun med fem dommere.
Tiden indtastes i IceTest af den ene speakersekretær (den anden speakersekretær skriver den på papir) og den nye rækkefølge laves
Sådan afvikles Stilpas
Ved afvikling af stilpas (200 m. bane) skal bruges seks dommere, fire sæt dommertal, tre tidtagere, 2 røde og 2 hvide flag og et startflag. Stilpasbanen skal opsættes som beskrevet i RID.
Dommerne har på dommermødet fordelt , hvilken position den enkelte dommer skal varetage. Starteren skal være en dommer og det er ligeledes besluttet af dommerne indbyrdes, hvem der varetager denne opgave. Bruges af walkie-talkies kan her anbefales. Tidtager, starter samt speaker udstyres med en sådan. To speakersekretærere skal anvendes til opgaven at notere dommernes karakterer, tiden, points for tiden - for til sidst at udregnes resultatet.
Stilpas afvikles i to heats som begge foregår i én og samme arbejdsgang. Ekvipagerne starter efter den i programmet oplyste startrækkefølge både i 1. og 2. gennemløb. Vinderen er ekvipagen med den højeste pointsum.
Der afholdes ingen finale og sløjfer kan overrækkes umiddelbart efter 2. gennemløb eller ved paraden på stævnets sidste dag.
|
