Du er her:  Forside > Lokalklubber > Aktivitetsuge
Tryk Ctrl-D for at oprette et bogmærke til denne side

Aktivitetsuge 2013

Praktisk information i forbindelse med Aktivitetsugen 2013
Da der kun holdes Aktivitetsuge hvert andet år, vil der hen ad vejen komme flere oplysninger her.


Hvor og hvornår foregår Aktivtetsugen?
Aktivitetsugen er i Uge 29 fra d. 13. til d. 20. juli. Stedet er Kompedal Plantage, som ligger ved A13, 27 km syd for Viborg og 56 km nord for Vejle. Lige midt i Jyllands hjerte.


Kompedallejren er en gammel militærnægterlejr, der ligger midt i Kompedal plantage. Hærvejen går lige forbi og minder os om stedets lange historie.
Kompedal Plantage er stor, 2.700 ha. Her er fredeligt. Her kommer ikke ret mange mennesker, men her findes et rigt dyreliv. Kronhjorte, råvildt og harer er der masser af, foruden skovmår, ræv og grævling.

Tæt på Lejren ligger Grathe Hede. Det er her vore heste skal gå og græsse i Aktivitetsugen. Grathe Hede er stedet for historiske begivenheder. Her stod slaget mellem Valdemar den Store og Svend Grathe i 1157.
Til daglig hersker skovens dybe stille ro her, men i uge 29 vil skoven og heden genlyde af hestevrinsken og masser af stemmer, musik og latter, når DI indtager stedet.

 

Aktivitetsugen 2009 i glimt

De smukke billeder herover og under er taget af Nils Damsgaard.

Mini-manual til Sporti

Kære deltagere i DI’s aktivitetsuge,

Arrangørerne har planlagt mange aktiviteter i uge 28 og det har været en større udfordring af få lavet et så simpelt tilmeldingssystem som muligt. Men vi har nok sat en uofficiel Danmarks rekord i størrelsen på en tilmeldingsformular, som du finder under Tilmelding.

Inden du går i gang skal du være opmærksom på følgende:

  • Læs beskrivelserne om de enkelte tilvalg grundigt
  • Du skal have en profil for at starte tilmeldingen, men du kan tilmelde flere personer på samme profil
  • Hver person skal udfylde 1 formular med alle de tilvalg de nu ønsker
  • Sørg for at have styr på tilvalg inden tilmeldingen starter
  • Logi – den primære tilmelder skal vælge overnatning, mens de øvrige i familien vælger ”Hovedtilmelder har valgt overnatning”
  • Du kan ud for hver aktivitet se hvor mange ledige pladser der er

  

Typovizion - Typo3 CMS webudvikling