Avl

Avlsarbejdet i Danmark

Dansk Islandshesteforening har i flere år været det avlsforbund i  Danmark med flest medlemmer. I 2013 overhalede vi for første gang Dansk Varmblod i antallet af føl og er nu også det avlsforbund, der bringer flest føl til verden.

Avlen af islandske heste har været i voldsom udvikling siden dannelsen af DI i 1968. Dengang var der 39 registrede islandske heste i Danmark. I år 2013 ligger tallet omkring 35.000 islandske heste i Danmark. Og det ser ud til at udviklingen fortsætter. Fra stutterier og salgsstalde melder man om, at der blandt tidligere storhesteryttere er stor interesse for at skifte til en islandsk hest. Netop det faktum, at rytterkredsen udvides og endda ofte med dygtige ryttere er den væsentligste forudsætning for en fortsat udvikling af avlsarbejdet. Avlerne er dybt afhængige af interesserede kunder for at kunne afsætte afkommet til en fornuftig pris, og da der samtidig er stigende interesse for at deltage i stævnerne, motiveres avlerne til at gøre sig umage med avlsarbejdet. Gode heste kan nemt afsættes.

FEIF Internationalt avlsarbejde

Avlsarbejdet er fastlagt i FEIF, der er en international sammenslutning af lande, der avler islandske heste. FEIF fastlægger retningslinier for kåringer og afkomsvurderinger af islandske heste. Det internationale samarbejde gør det muligt at foretage avlsværdiberegninger på tværs af landegrænserne og skaber dermed mulighed for at skabe en langt større avlsfremgang end det ville være muligt på nationalt niveau.

Worldfengur

I Danmark registrerer vi de islandske heste og kåringsresultater direkte i den internationale database WorldFengur. Her findes oplysninger om hestenes fødselsdato, deres oprindelse, avlsbedømmelser, afkom og avlsværdiberegninger. Databasen er tilgængelig via internettet og er nem at finde rundt i.

Stambogsreglement og hingsteliste

De danske retningsliner for avlsarbejdet og registrering af islandske heste er formuleret i stambogsreglementet. Af stambogsreglementet fremgår det, at der kun kan oprettes stambog på afkom af renracede islandske heste. Der er ikke krav om kåring af hopper, men kun kårede hingste med avlsgodkendelse må anvendes i avlen. Dansk Islandshesteforening ajourfører løbende hingstelisten, hvor alle avlsgodkendte hingste er registreret. Hvis man som hoppeejer er i tvivl om hvorvidt en hingst har avlsgodkendelse, kan man rette henvendelse til foreningen.

Avlsforanstaltninger

Avlskomiteen arrangerer hver år kåringer. Kåringerne afholdes på skift på foreningens baner i Herning og på Hedeland. En kåring omfatter en måling, en bygningsbedømmelse og en ridebedømmelse. Der gives karakterer på en skala fra 5 – 10, hvor 10 er det højst opnåelige. 5 svarer til at gangarten ikke er vist. En 4-gænger vil altså få 5 for pas fordi den ikke har vist gangarten. Heste kan stilles til kåring i det kalenderår, hvor de fylder 4 år. Man kan derudover fremstille hingste til bygningsbedømmelse som 3- og 4-års.

På baggrund af de opnåede kåringsresultater beregnes der hvert år et avlsværdital for den enkelte hest. Avlsværditallet omfatter ikke blot hestens egne kåringsresultater, men også kåringsresultater fra hestens afkom, dens forældre og søskende mv. Avlsværditallet udtrykker hestens forventede indflydelse i avlen. 100 er gennemsnit. Heste med avlsværdital over 100 forventes at skabe avlsfremgang for den pågældende egenskab.