Bedømmelse af islandske heste

Der er flere måder at få bedømt sin islandske heste på. Du kan vælge at fremstille din hest til kåring, som er den eneste bedømmelse, der registreres i WorldFengur og dermed “tæller med” i større sammenhæng. Der er også mulighed for at få en “vejledende vurdering” af din hest eller du kan vælge at fremstille din hest på et dyrskue.

Kåring af islandske heste

Avlsarbejdet forudsætter, at hestene kan sammenlignes indbyrdes. Det kræver, at den enkelte hests kvalitet kan “måles og vejes” på en ensartet måde. For islandske heste indeholder en sådan kvalitetsvurdering en bedømmelse af såvel bygning som rideegenskaber. Set udfra en helhed er en “god” kvalitetsvurdering det samme som at få en bedømmelse af hestens sande kvalitet. Jo flere heste der bedømmes på samme måde, jo større er muligheden for at få et overblik over hele avlsmaterialet – herved forbedres muligheden samtidig for at bedømme kvaliteten af den enkelte hest i forhold til de andre.

Et af Dansk Islandshesteforenings hovedmål er at give avlerne den bedste mulighed for at foretage avlsvurdering. Derfor er det målet, at så mange som muligt fremstiller deres heste under så gode forhold som muligt. Målet for ejeren er mere individuelt, fordi det i stor grad afhænger af, hvad ejeren vil bruge kåringen til. Det kan være for at:

  • få sin avlshest bedømt med uvildige øjne
  • kunne finde den rigtige hingst til hoppen, kunne (avls)konkurrere med andre
  • få underholdning, fordi det er spændende at arbejde på at fremstille sin hest bedst muligt
  • og sidst men ikke mindst for at kunne anvende resultatet til at selektere i sit eget avlsmateriale.

Vi må se i øjnene, at der for avleren er mange flere og ofte individuelle begrænsninger i forhold til blot at bidrage til fællesskabet. Avlerens personlige avlsmål kan være ønsket om at fremavle bestemte typer heste indenfor avlsmålets rammer: konkurrenceheste, 4-gængere, kraftige heste, turheste, røde heste osv. osv. Men der kan også spille rent praktiske, økonomiske og idealistiske forhold ind for den enkelte avlers måde at fremstille hestene på. Det bør der også være plads til inden for foreningens rammer.

For de fleste kåringsfremstillere er en god bedømmelse alligevel det samme som at få høje points. I arbejdet med kåringsfremstillingen drejer det sig derfor om – inden for kåringssystemets rammer – at få præsenteret hver enkelt hests evner så godt som muligt. Målet med dette papir er derfor, at gøre opmærksom på nogle af de generelle ting, som er nyttige at vide inden forberedelsen til en kåring.

Hvilke heste kan bedømmes?

Hesten kan kun bedømmes, hvis dens papir er i orden. Dvs. faderen og moderen er renracede islandske heste. Som 3- & 4-årige kan hingstene bygningsbedømmes. Fra 4 år og ældre kan hingste, hopper og vallakker fremstilles til fuldkåring (både ride- og bygningsbedømmelse). Det er godt at få så mange heste fuldkåret som muligt, men kun hvis de kan bedømmes under optimale forhold for hesten. Hvorvidt hesten kan ridebedømmes ved en kåring afhænger af, om man vurderer, at hesten kan nå at komme i så god rideform, at den kan præstere sit optimale i forhold til sin alder. Hesten skal også mentalt være klar til at komme i træning. For utilredne ungheste må man påregne mindst ½ års arbejde før en fuldkåring, startende med tilridningen. Man skal også sikre sig, at hesten ikke fremstilles, hvor den fremstår med f.eks. skader eller følger af sygdom, som kan hæmme fremvisningen. Tilmelding For at hesten kan blive kåret skal den tilmeldes. Tilmeldings- og kåringsterminer annonceres i TÖLT og her på websitet.

Bygningsbedømmelsen

Ved bygningsbedømmelse stilles der krav til hestens tilstand ved fremvisningen. Den bør give et positivt helhedsindtryk, hvilket blandt andet medfører, at hesten skal være ren og velsoigneret ved fremstillingen. Dommerne trækker naturligvis ikke fra, hvis hesten er tottet, luset eller har uplejet man, men udstråler hesten et harmonisk og velplejet udtryk, giver det omvendt altid et mere positivt indtryk. Fremstillingsformen betyder også noget for helhedsindtrykket. Hesten skal hverken være for fed eller for tynd for at den tager sig bedst ud: ca. 155-165 cm. brystomfang. Hopper der skal fole eller lige har folet, har ofte stiv lænd, ser trætte eller uformelige ud. Det samme gælder heste, der har været syge. En tung man kan gøre hesten stiv i den side, hvor manen falder og kan få manen til at “kamme over”. En stor pandelok kan få hesten til at slå med hovedet, når den rides. Den ensidige man kan deles og pandelokken klippes, hvis man mener det forbedrer hestens helhedsindtryk. Klipning kræver en del øvelse, for at det ikke kommer til at se uheldigt ud. Så man skal nok ikke klippe hesten lige inden kåringen, hvis man ikke har lidt erfaring med det.

Kåringer, der ligger tidligt på året i april, har den ulempe, at hestene skal fremstilles i den værste fældningstid. Dette problem kan imødegåes ved at hesten tages på stald nogle måneder inden kåringen og/eller at hesten går med dækken. Det fremmer en tidligere fældning af vinterpelsen.

Benenes og hovenes tilstand er værd at tænke nærmere over: – Ved at pleje hovene kan hovformen forbedres. Men hvis hovene smøres ind i hovfedt eller tjære, er det svært at få et indtryk af hornvæggens kvalitet og dommerne ønsker ikke at bedømme heste hvor hovene er smurt ind i hovfedt eller tjære. Man kan naturligvis også forbedre benstillingen på hesten ved at beskære hovene. Skævheder set fra siden af benet kan rettes hen af vejen, mens skævheder set forfra på benet kan kun rettes i hestens første leveår. – Beskæres hesten senere end 14 dage inden kåringen, risikeres, at hesten hæver i benene pga. den ændrede benstilling. – Opstaldes hesten umiddelbart inden fremstillingen, kan benene ligeledes hæve pga. et uvant hårdt underlag. Er skaden sket kan hævelserne mindskes ved kolde afvaskninger og ved at motionere hesten umiddelbart inden fremstillingen.

Hestens træningstilstand – Hesten skal trænes til at kunne stå stille under en bygningsbedømmelse, også i uvante omgivelser. Der skal øves opstilling, dvs. hesten skal stå velrejst og opmærksomt. den skal stå “på alle 4 ben” . Den side, hvor der er mindst man skal vende til den side dommerne står, for at de kan vurdere hestens hals bedst muligt. – Det skal være muligt at løfte ben på hesten. – Den skal være vant til at blive berørt alle steder. pga. de mange målinger med stang og båndmål som foretages. – Den skal kunne mønstres, dvs. gå/ -løbe ubesværet og frit ved hånd, så dommerne kan se om bevægelserne er regelmæssige og lige. Den bør, selv om at der kun er tale om en bygningsbedømmelse, være i god kondition, fordi muskelopbygningen, hvis den er veltrænet, ofte ændrer sig til fordel for hestens udseende.

Rideegenskaberne

Tölt vises i langsomt tempo (arbejd­stempo) og så hurtigt, som muligt. Trav vises i middel/hurtigt tempo. Pas vises i størst mulig fart. Galop startes i langsomt tempo, som vises og derefter accellereres til hurtigst muligt tempo. Skridt vises i middeltempo.

Ved bedømmelsen af rideegenskaberne lægges der vægt på takt, rummelighed, smidighed og holdning i alle gangarter. Alle disse egenskaber skal være op­fyldt, for at en gangart kan opnå top­karakter. Derfor skal det fremgå af frem­visningen, hvad hesten kan i de forskellige gangarter. Det påhviler alene fremstilleren at vise hesten frem. Hvis fremviseren mener, at hesten – i forhold til hvad den kan – ikke har vist sig tilstrækkeligt godt i en gangart, er det derfor op til fremviseren at sige til, så den kan få en chance til at vise denne gangart inden fremvisnin­gen slutter.

Hvis dommerne prøver hesten, er det for at vurdere vilje og sind. Der stilles store krav til hestens kondi­tion ved en ridefremstilling. Over­drevne langture løser ikke konditions­problemet, fordi de fremmer de lange og flade bevægelser, hvilket er imod ønsket om fremvisning af store bevæ­gelser. Her kan intervaltræning være et godt hjælpemiddel. Hesten skal være trænet på den mest optimale måde i forhold til ridefrem­stillingen. Til eksempel er det værd under trænin­gen at tænke over den vægtning de en­kelte del karakterer har:

Tölt 15
Trav 7,5
Skridt 4
Pas 10
Galop 4,5
Vilje & Sind 9
Form 10

Man får altså en højere totalsum ved f.eks. at få et halvt point mere for tölt end for trav. Ligesom ved ridekonkurrencerne er det ikke ligegyldigt, i hvilken rækkefølge, man viser gangarterne. Det er forskel­ligt fra hest til hest, hvad der er bedst.

Derfor er det godt på forhånd under træningen at prøve sig frem til, hvad der giver det bedste resultat. Ikke mindst for unge heste er det ofte en fordel, at de har vænnet sig til ste­det, hvor fremstillingen skal foregå. Der er tale om et hårdt træningsforløb. For at hestens arbejdsglæde kan be­vares og fysikken kan holde hele forlø­bet igennem, skal træning og kåring planlægges nøje, så den ikke kommer under for hårdt pres. Når hesten er i hård træning, er det vig­tigt, at sørge for, at hesten får mere kraftfoder, så den ikke mister gnist og huld undervejs i forløbet.

Der er ved kåringen ofte tale om en præsentation af mange måneders træ­ningsarbejde, som er startet med tilrid­ningen, efterfulgt af konditionstræning og endelig gangartstræning. Samtidig er resultatet af en kåring no­get som vil følge hesten resten af dens dage. Det vil have indflydelse på he­stens salgspris, avlsværdi og ikke mind­st ejerens prestige som avler. Derfor står der mere på spil for ejeren end ved de almindelige sportskonkur­rencer. Det kan give en nervøs og usik­ker fremstilling.

Alene af den grund kan det være en fordel at få hjælp af en trænet fremstiller – men husk hun/han må have tid til at lære hesten at kende, specielt hvis hesten er vanskelig at ri­de. Det er vigtigt at lægge en realistisk plan i god tid. Det er altid bedre at være i lidt for god tid og holde små pauser i træningen, fremfor at risikere at overtræne hesten. Der skal også være plads til de uventede forhindrin­ger som småskader mv. Det er svært at give en tidsmæssig ram­me, fordi det i høj grad afhænger af træningsforløbet, hestens evner, alder, fysiske tilstand og ryt­terens evner.

Dyrskuer

Hvert år afholdes der en lang række dyrskuer fordelt over hele landet. Som regel deltager en del islandske heste på dyrskuerne i Roskilde , Odense og Herning , landsskuet og en række lokale dyrskuer.

Ved min. 10 tilmeldte islandske heste, dømmer en uddannet kåringsdommer fra Dansk IslandshesteforeningVed et dyrskue vurderes hestens bygning, dens velplejethed og dens bevægelser, idet hesten mønstres i enten trav eller tölt. Bedømmelsen munder ud i en dyrskuepræmiering samt en skriftlig beskrivelse.

Fremvisning af islandske heste og afholdelse af shows ved dyrskuer er i rivende udvikling. Ved landets dyrskuer er der ca. 300.000 besøgende, så det er et enestående udstillingsvindue for den islandske hest.

Vil du vide mere om dyrskuer og mønstring eller har du gode ideer eller brug for hjælp til opvisninger, så kan du henvende dig til dyrskueudvalget: Bjarne Poulsen tlf. 22165190.

Link til Landscentret|Heste´s liste over dyrskuer