Lina frá Skálakoti

Lina frá Skálakoti

Lina med sin samling. Foto: KB

 

IS1992284159 Lína frá Skálakoti

F: IS1972135570 Borgfjörð frá Hvanneyri   M: IS1986284157  Drottning frá Skálakoti

Lína blev afkomskåret i Eliteklassen i september 2012 i forbindelse med en FEIF-kåring på Landsskuepladsen i Herning.

Afkom i samlingen:

DK2006104664 Kommi fra Enighed F: Flögri frá Hábæ Byg. 8.08 Rid. 8.24 Total: 8.18
DK2007104780 Krapi fra Enighed F: Flögri frá Hábæ Byg. 8.29 Rid. 7.58 Total: 7.87
DK1999205712 Dama fra Enighed F: Kjarni fra Tyrevoldsdal Byg. 7.89 Rid. 8.02 Total: 7.97
DK2001203986 Ósk fra Enighed F: Þytur frá Hóli Byg. 8.07 Rid. 8.13 Total: 8.11
DK1996105406 Léttir fra Enighed F: Garður frá Litla-Garði Byg. 8.3 Rid. 8.07 Total: 8.16

Gennemsnit for byg.:  8,13 Gennemsnit for rid.:    8,01 Gennemsnit total:       8,05

Domsord:

Ved bedømmelsen indgår de 5 højest bedømte afkom efter Lina; heraf er 3 hingste og 2 hopper. Lina vises ved kåringen med 6 afkom hvoraf de 4 indgår i bedømmelsen. Gennemsnitsalderen på bedømmelsestidspunktet  for de afkom, der indgår i kåringen er 6 år. To afkom er bedømt som 5 års, to som 6 års og 1 som 8 års. Om de afkom, der indgår i bedømmelsen er at sige, at de er godt middel store svingende fra 138 – 144 cm i stangmål med en gennemsnitshøjde på 141 cm.

Hovederne er overvejende gode og udtryksfulde. Halsen er meget god og især velrejst og smidig. Overlinien er ligeledes godt over middel. Afkommene er meget velproportionerede, de fleste kendetegnet ved cylindrisk krop og letbyggethed.  Benkvaliteten er lige over middel eller middel. Benbevægelserne er middel og på nogle afkom har forbenene en tendens til at være snævre. Hovene er af god kvalitet med varierende positive egenskaber. Hårpragten varierer meget og svinger fra under middel til klart over middel.

Tölten er overvejende af god eller meget god kvalitet; for flere afkom med høj aktion. Traven er ligeledes god med godt svæv, dog mangler nogle afkom fart. Fire af de fem afkom er bedømt med pas. Passen varierer fra lidt under middel til meget god i kvalitet. Galoppen er god eller meget god. Den er taktren og med godt svæv.  Afkommenes vilje og sind er klart over middel. De er villige og samarbejdsvillige. Formen er over middel eller godt over middel og bl.a. karakteriseret ved god hovedholdning og store bevægelser. Skridten er middel.

Lina avler velbyggede, velproportionerede hest med især god og smidig hals og god overlinie. De har god tölt og galop med gode bevægelser og aktion. Udstrålingen er god og vilje og sind er klart over middel.

For de afkom der indgår i bedømmelsen er gennemsnittet for bygning 8.13 og gennemsnittet for rideegenskaber er 8.01. Total 8.05

Lina frá Skálakoti er afkomskåret i  Eliteklassen.