AFLYST: Der er klubmøde i Dansk Islandshesteforening d. 26. oktober

Der afholdes Klubmøde i Dansk Islandshesteforening lørdag den 26. oktober 2019 i Vissenbjerg Idrætscenter. Herunder kan du se, dén invitation som klubkomiteen har udsendt til samtlige lokalklubber i Dansk Islandshesteforening.

 

Kære klubber, som er medlem af Dansk Islandshesteforening.

Vi lovede Jer på klubmødet i foråret, at dette års samlinger ville blive i form at regionale klubmøder.

Bestyrelsen for DI – og hermed også klubkomiteen – vil imidlertid gerne samle Jer alle til en overordnet introduktion til de tanker, der er om DI´s fremtidige struktur.

I har måske i forskellige sammenhænge hørt, at der arbejdes med at få lavet en anden struktur for, hvordan vores forening er organiseret og ledet. DI er vores forening (altså klubbernes forening), hvorfor det er vigtigt allerede i starten af processen at få informeret ud, hvad der tænkes ”på tinge”, og få nogle gode debatter i gang om, hvordan vi bedst muligt kommer til at se ud i fremtiden.

Klubmødet, som afholdes i Vissenbjerg Idrætscenter den 26. oktober 2019 vil handle om ovennævnte, og vi håber, at mange klubber trods den lidt sene udmelding, kan deltage i dette.

Den første deltager fra hver klub er gratis. Efterfølgende deltagere koster 150,- kr. pr person.

Vi starter mødet kl 10, men der vil være kaffe m. brød fra 9.30.

Vi forventer at slutte senest kl 16.

Der er tilmelding via Sporti.dk senest den 20. oktober

Med venlig hilsen
Jørn Hartvig – Formand
Rikke Oppermann – næstformand
Ulla Stephansen og Julie Duedahl Sørensen

Se tilmeldingen på sporti lige her

/KC