DM i hygge sælger billetter!

Billetsalget i indgangen går strygende og ligger allerede over niveauet fra 2016.

Et par heftige regnbyger fredag ved årets DM afholdte ikke publikum fra at komme og opleve den islandske hest og dens ryttere udfolde sig på sports- og gæðingakeppnibanerne.

I det store hele har vejret i DM´s første dage artet sig, og det har været tydeligt at Landsskuepladsen er velbesøgt.
I weekenden forventes endnu flere tilskuere – især søndag, hvor der rides finaler og hvor udtagelseskomiteen udløser spændingen og sætter navne på landsholdet.

Kommer du også?
Går turen til Landsskuepladsen i weekenden kommer her et par tips til at blive godt klædt på som publikum på pladsen:

  • Du kan købe et program i indgangen eller se det på www.dm.islandshest.dk
  • Når du ikke kigger hest eller shopper hos vores udstillere, kan du nyde det seneste nummer af magasinet TÖLT, der indeholder et stort tema om gæðingakeppni! Køb det i indgangen!
  • Du kan følge resultater og startlister på DM´s hjemmeside:www.dm.islandshest.dk – klik øverst på “Resultater og startlister”
  • Du kan følge DM helt tæt på via Facebook. Find alle opdateringer på DI´s Facebook-side under begivenheden DM 2017 . Både Tvistur og Dansk islandshesteforening er flittige til at opdatere dig.
  • Kommer du lørdag, kan du købe madbilletter á kr 150,- i pavillionen overfor Hal Q til grillhygge lørdag aften
  • Du kan med fordel medbringe tæpper, klapstol og regntøj

 

På glædeligt gensyn og husk at vores officials altid står klar til at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål. Du kan kende dem i mørke jakker med hvide logotryk på bagsiden.