Jubilæumsrejse til kendte avlsgårde på Island – KUN 4 pladser tilbage!

I anledning af DI’s 50 års jubilæum arrangeres i samarbejde med ISLANDSREJSER en rundtur til en række kendte avlsgårde i Sydisland. Turen foregår fra 22.-27. september i den skønne islandske sensommer, hvor mosserne blomstrer og bærrene modnes ved bækken.

Gårdene, vi skal besøge er: Árbakki, Auðsholtshjáleiga, Gangmyllan/Syðri-Gegnishólar, Oddhóli, Dallandi og Ármót (med forbehold for ændringer).

Der er tre overnatninger i Hella og to i Reykjavík. I Hella bor vi på Hotel Stracta i værelser med fælles bad & toilet (enkeltværelse + opgradering af værelsestype mod merbetaling). På hotellet findes hot tubs og sauna. I Reykjavík bor vi i fire centralt beliggende lejligheder.

Gårdene, vi skal besøge er: Árbakki, Auðsholtshjáleiga, Gangmyllan/Syðri-Gegnishólar, Oddhóli, Dallandi og Ármót (med forbehold for ændringer).

Hver morgen efter morgenmaden introduceres dagens program og hestegårde af turleder Lise Hvarregaard.

Da vi er i Njals saga-landet, vil der, såfremt tiden tillader det, være mulighed for at besøge Njal-museet i Hvolsvöllur eller det nye vulkancenter LAVA, samt måske en afstikker til sagastederne, hvor Njal og Gunnar havde deres gårde.

En aften kører vi ud til en fantastisk restaurant ved kysten med speciale i hummere og nyder en god middag (ej inkluderet i prisen).

Nyd en sensommerdag på hesteryg i Island. Foto: islandsrejser.dk

Den sidste dag inden afrejse dagen er til fri disposition i Reykjavík. Der kan arrangeres en ridetur gennem ISLANDSREJSER eller man kan udforske byens museer. Der er også mulighed for at besøge en sadelmager/hesteudstyrsbutik, uld-butikker eller en af Reykjavíks outlets.

Lejlighederne, hvor vi skal bo, ligger centralt for shopping, gallerier og små kunsthåndværkerbutikker. En lille guidet gåtur tilbydes for de, der måtte ønske det.

Inkluderet i prisen er:
Fly t/r København-Keflavik
5 overnatninger i dobbeltværelse (inkl. morgenmad de første 3 dage).

Transport i to minibusser fra/til lufthavnen og rundt på hele turen i Sydisland og til alle de gårde, vi skal besøge, samt introduktioner til gårde og heste.

Pris 7.900 kr.

Ikke inkluderet i prisen:
Transport til og fra Kastrup
Måltiderne (ud over 3 x morgenmad på hotellet)
Evt. entréer til museer

Tag med på denne spændende ekspedition. Vi skal snakke og opleve heste, hygge og sammen ha´ en fest – om den islandske hest.

Tilmeldingsoplysninger

ISLANDSREJSER.dk vil stå for tilmeldingen på mail@islandsrejser.dk– ABSOLUT sidste frist for tilmelding og indbetaling af depositum er nu forlænget til den 15. august.

Har du spørgsmål af praktisk karakter kan du kontakte Mette Viberg fra ISLANDSREJSER.dk  på 52 40 40 77.
Har du spørgsmål til programmet kan du kontakte Lise Hvarregård på 30863230

Endelig tilmelding registreres først ved indbetaling af depositum.