Gudernes heste i Danevang


Sådan ser den ud! Hvor har vi glædet os til at kunne offentliggøre coveret på DIs store 50 års jubilæumsbog, der udgives i forbindelse med eventet Islandske heste i Byen d. 21. oktober. 

Et jubilæumsbogudvalg har arbejdet med indsamlingen af mange fantastiske historier, som det rige foreningsliv i DI gemmer på. Det har resulteret i en rigtig coffeetablebook fyldt med billeder og fortællinger – om vores historie, vores liv med heste, avl af vores heste og den islandske forbindelse.

Mange bidrag til jubilæumsbogen
Kari Baklund har redigeret bogen i samarbejde med Rita Geertz og grafisk designer Stine Sandahl. Bogen handler ikke så meget om det faglige, men mere om de oplevelser og glæder, der følger med, når man har islandske heste i sit liv.

Bogen er blevet til under fem overskrifter:

Vores historie
Hvordan startede det? Fortællinger fra foreningens spæde begyndelse. 50 års foreningsliv vist i en tidslinje over milepæle i vores historie.

Vores hest
En opdateret og lidt poetisk racebeskrivelse. Vores sunde heste. Vores nøjsomme heste. Betydningsfulde heste i sport og avl igennem 50 år.

Vores liv med heste
Fortælling af børnebørn af Dansk Islandshesteforening. Indsamling af gødningsprøver og herligt tidsspilde. Hvad man kan lære om ledelse på Nørre Wosborg. Udviklingen i ridningen og træningen over 50 år.

Avl af vores heste
Glæden, når føllet endelig er der. Avlsarbejdet ved foreningens ”skrivebord”. Tanker fra den islandske avlsleder. Jubilæumshilsen fra SEGES.

Den islandske forbindelse
Vores fælleshistorie med Island. Vikingerne.

Sange fra vores sangbog
Udpluk af de sjoveste lejlighedssange

Glæd dig over en mosaik af tekster og billeder, som tilsammen fortæller en broget historie om meget forskellige mennesker, visioner og indgangsvinkler til vores forening og vores heste. Det er mageløst så meget, som vi har til fælles.

Læs mere og forudbestil dit eksemplar lige her