|
Indholdsfortegnelse: - Opstart af ny lokalklub
- Lokalklubbens vedtægter
- Forslag til vedtægter
- Lokalklubbens udvalg
- Klubbens økonomi
- Kurser
- Pr og pressekontakt
- Infotrailer
Klubmappen skal være en hjælp til medlemmerne i lokalklubberne.
Opstart af en ny lokalklub
Ved opstart af en ny lokalklub skal bl.a. tænke over: - Er der behov for en ny klub
- Ved oprettelser af klubber og navneskifte på klubber, kan der kun godkendes anvendelse af islandske hestenavne.
Til Dansk Islandshesteforenings sekretariat skal I indsende følgende: - Vedtægter for lokalklubben (se forslag)
- Kopi af referatet fra den stiftende generalforsamling
- Navn- og adresseliste over bestyrelsen
- Medlemsliste over samtlige medlemmer i klubben (SPORTI)
Ansøgningen bliver herefter videresendt til Klubkomiteen, der behandler den på førstkommende møde.
Klubmappen - Lokalklubbens vedtægter
Som minimum skal følgende med i vedtægterne (se forslag): - Hvad er lokalklubbens navn og hvor er den hjemhørende?
- Tegningsret: Foreningen tegnes ved formandens eller – i dennes fravær – af næstformandens underskrift. Dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån/gældsætning af foreningen af generalforsamlingen.
Denne vedtægt er lovpligtig ifølge den nye folkeoplysningslov af 1. januar 2001. - Hvad er lokalklubbens formål? Her er det vigtigt, at I bl.a. arbejder for at fremme noget med den islandske hest!
- Bestyrelsen: Hvor mange og hvem? Hvor ofte er de på valg? Kan bestyrelsen / generalforsamlingen ekskludere et medlem?
- Generalforsamlingen: Hvor ofte og hvornår skal den finde sted?. Varsling, Dagsordenens indhold, Ekstraordinær generalforsamling
- Kontingent - Enkelt- og/eller familiemedlemskab. (Hvis I påtænker at søge om offentlige tilskud kræves der i mange kommuner enkeltmedlemskaber).
- Regnskab
- Vedtægtsændringer
- Lokalklubbens opløsning
Forslag til vedtægter
1. Klubbens navn er ……… , der forkortes……….. Klubben er stiftet den………… og er hjemhørende i …………. kommune (kommunenavn eller formandens adresse)
2. Klubbens formål er udbredelse af interessen for og kendskabet til den islandske hest og dens specielle gangarter.
3. ………….. er medlem af Dansk Islandshesteforening, der er associeret medlem til Dansk Ride Forbund under Danmarks Idræts- forbund, og er derfor underlagt disses love og bestemmelser.
4. I klubben kan optages aktive og passive medlemmer. Passive medlemmer har ikke adgang til ”idrætsudøvelsen” , men er valgbare til bestyrelsesarbejdet. Medlemskabet er gældende fra skriftlig anmodning herom modtages af bestyrelsen. Udmeldelse af klubben sker ved, at……………
Desuden kan klubben beslutte i en periode at udelukke eller helt ekskludere et medlem, når……….
5. Klubbens regnskabs- og kontingentår er 1.januar – 31. december.
6. Kontingent betales helårligt (halvårligt) og fastsættes af generalforsamlingen.
7. Klubbens medlemmer og dens bestyrelse hæfter ikke for klubbens gæld eller andre forpligtelser.
8. Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Der afholdes generalforsamling hvert år i …. Måned.
a) Generalforsamlingen indkaldes med mindst 1 måneds varsel. Forslag og vedtægtsændringsforslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde 14 dage før afholdelsen af generalforsamlingen. Der føres protokol over vedtagne beslutninger. Alle medlemmer af klubben er mødeberettigede på generalforsamlingen. Kun fremmødte medlemmer, der har betalt kontingent for det forløbne år, er stemmeberettigede. Ikke myndige medlemmer kan repræsenteres af forældrene. Alle stemmeberettige er valgbare til bestyrelsesarbejdet. Passive medlemmer er ikke stemmeberettigede. På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindelig stemmeflertal (over halvdelen af de fremmødte). Dog kræver ændringer af vedtægterne og evt. eksklusion af et medlem at 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede stemmer herfor. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:
a) Valg af dirigent og referent.
b) Bestyrelsens beretning.
c) Aflæggelse af det reviderede regnskab.
d) Forelæggelse af budgetforslag
e) Fastsættelse af kontingent.
f) Indkomne forslag
g) Valg til bestyrelsen samt suppleanter. Suppleanter vælges for 1 år.
h) Valg af 2 revisorer. Vælges for 2 år på skift.
i) Eventuelt.
Regnskab og revision: Medlemmer bør sikres adgang til at kunne se regnskabet før selve generalforsamlingen. Ligeledes bør det fremgå, at de valgt revisorer skal godkende regnskabet og have fri adgang til regnskabet hele året.
9. Vedtægtsændringer:
Til ændringer af vedtægterne kræves en majoritet på 2/3 af de fremmødte stemmeberettige. Enhver ændring af vedtægterne skal indberettes til DI til godkendelse.
10. Bestyrelsen består af … medlemmer, der vælges for en 2-årig periode, således at ca. halvdelen vælges hvert år. Genvalg er mulig. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
11. Klubben tegnes af formanden og i dennes forfald af næstformanden i forbindelse med 1 medlem af bestyrelsen. I tilfælde af køb, salg, låneoptagelse eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede bestyrelse. Uden generalforsamlingens samtykke kan bestyrelsen ikke købe eller sælge fast ejendom eller pantsætte klubbens ejendele. Prokura meddelelse (hvem må skrive under på checks og udbetale penge – bør altid meddeles to i foreningen).
12. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne anser det for nødvendigt eller når mindst 1/5 af klubbens stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig begæring herom med angivelse af dagsordenen. I sidste tilfælde skal den ekstraordinære generalforsamling finde sted senest 4 uger efter begæringens modtagelse.
13. Klubben kan opløses, hvis 3/4 af medlemmerne stemmer for det, ved en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Hvis ikke 2/3 af medlemmerne er til stede, indkaldes med 14 dages varsel til endnu en ekstraordinær generalforsamling, hvor almindeligt flertal er afgørende.
14. I tilfælde af klubbens opløsning tilfalder klubbens midler ……
Lokalklubbens udvalg
Forslag til udvalg: - Praktisk udvalg: Baner, rytterstue, inventar, udstyr
- Socialt udvalg: Rytterfester, hyggeaftener, jubilæumsfester, rideture til fx nytår, måneskin, løvspring osv.
- Stævne- og træningsudvalg: Kurser, undervisning, trænings- og klubstævner.
- Junior udvalg: Junior Cup, videoaftener
- Bladudvalg
- Organisationsudvalg: Økonomi, kontrakter, PR, tilskud
- EVT. andre udvalg
Udnævn én ansvarshavende person for hvert udvalg, der er ansvarlig overfor bestyrelsen.
Klubmappen - Klubbens økonomi
Medlemskontingent varierer fra klub til klub og kan opkræves via SPORTI.
Der er mulighed for at få indtægter gennem Folkeoplysningsloven fra kommunen, hvis man er tilmeldt Folkeoplysningsudvalget i sin hjemstedkommune. Disse tilskud er meget forskellige fra kommune til kommune, men der gives normalt tilskud pr. medlem under 25 år. Endvidere gives tilskud til udgifter til klublokale, til kurser for ledere og trænere, til deltagelse i større stævner, samt til vedligeholdelse af baner.
Se endvidere afsnittet om støttemuligheder for Lokalklubber
Hvis klubben har en omsætning på over 20.000,- pr. år på salg af varer og lign. skal klubben moms-registreres hos told og skat.
Kurser for bestyrelsen
Som bestyrelsesmedlem i en lokalklub under Dansk Islandshesteforening er klubben medlem af Danmarks Idræts- Forbund og dette forbund arrangerer ledelsesmæssige kurser, hvor man kan deltage for et beskedent beløb. Adressen er:
Danmarks Idræts-Forbund Konsulentafdelingen Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby
PR og pressekontakt
Det er en god ide, at have et godt forhold til den lokale presse og sørge for at forsyne dem med stof om klubbens aktiviteter.
Infotrailer
Klubkomiteen har nu en Brenderup hestetrailer til rådighed. Den skal bruges til PR ved dyrskuer, stævner og ikke-DI-arrangementer f. World Cup og bededagsstævnet.. Lokalklubber kan låne traileren, som står i Brenderup på Fyn. Klubkomiteen er behjælpelig med transport og bemanding af traileren. Traileren er en rigtig DI-trailer beklædt med flotte plancher med vores dejlige heste. Den indeholder udover borde og stole et TV hvor der kan vises DVD , en masse brochurer og foldere til uddeling samt et stort DI flag.
Er I interesseret i at låne traileren, så kontakt klubkomiteen. Traileren er stillet til rådighed af Alulette-Dyrehøj Trailercenter, v/ Jørn Jepsen. Det er også her traileren har sin faste plads, når den ikke er ude at promovere den islandske hest og DI.
|