|
Dansk Islandshesteforening råder over to baneanlæg med tilhørende staldfaciliteter.
Islandshestecentret Hedeland
Islandshestecentret Hedeland Stærkendevej 226 a 2640 Hedehusene Dansk Islandshesteforenings baneanlæg i Hedeland består af en 250 m ovalbane, en pasbane med startbokse, en 20x40 m dressurbane, et boksanlæg med 80 bokse, kaldet Ringborgen, samt et sekretariatshus med køkken og toiletter. Der er vand på parkeringspladsen, ved stalde og folde. Anlægget er placeret midt i et 1500 km3 stort rekreativt område, som ligger mellem Roskilde, Hedehusene og Tune. I området er der ca. 45 km. ridestier.
Siden 1997 har Dansk Islandshesteforening afholdt arrangementer her bl.a. Danmarksmesterskaber, kåringer, junior cup og kurser. Medlemmer og lokalklubber kan leje banerne til egne arrangementer (stævner, kurser, vejledende kåringer o.l.)
Henvendelser vedrørende leje og brug af Islandshestecentret Hedeland skal ske til Lise Kondrup, tlf. 4656 4604, e-mail : lise.kondrup@(if you can see this please update your browser)ofir.dk .
Bemærk ændring af betalingsprocedure - 50 % af lejeprisen betales forud...!
Link til booking & kalender
Priser 2010
For leje og brug af Hedeland 2010 gælder følgende priser og vilkår, idet ret til ændringer forbeholdes:
Leje pr. dag (1-20) heste kr. 1.000,- Yderligere pr. hest kr. 50,-
Leje weekend 2 dage Op til 40 heste kr. 5.000,- Op til 80 heste kr. 8.000.- Over 80 heste kr. 10.000,-
3 dage over weekend kr. 15.000,-
Klubhus kr. 350,-
Manglende rengøring af klubhus kr. 1.500,-
Manglende udmugning ved brug af boks kr. 500,- pr. boks
Camping er gratis
Lejen inkluderer hus, baner, bokse og materiel. Arrangøren må selv stå for spåner, container til affald/hestegødning, telt og ekstra toiletforhold, hvis der er behov for det.
Lejer rydder op, rengør huset, boksene og foldene, så stedet er klar til næste arrangement.
Aftale om brug indgås med Lise Kondrup ved brug af Dansk Islandshesteforenings standardaftale.
Bemærk! I forbindelse med booking af Hedeland indbetales 50 % af lejeprisen - inden datoen sættes i kalenderen og bookingen er gældende. Betaling af restbeløbet skal ske senest 21 dage efter afholdelse af arrangementet. Begge beløb indbetales på vores bankkonto 7739-1124896 med angivelse af, hvad der betales for.
Link til booking af Hedeland
Landsskuepladsen Herning
Landsskuepladsen Herning. Kaj Zartows Vej 19 7400 Herning
På Landsskuepladsen i Herning deler vi området med en lang række andre brugere af pladsen. Her er etableret tre ovalbaner – den ene i ”store ring”, som er omgivet af tribuner. Desuden findes en pasbane med startbokse. På Landsskuepladsen findes en række staldbygninger og sekretariats- bygninger samt bad- og toiletfaciliteter til camperende deltagere.
Hvert år afholdes kåringer og Danmarksmesterskaber på banerne i Herning. Største stævne nogensinde var Verdensmesterskaberne i 2003, som Dansk Islandshesteforening siden har fået meget ros for. Henvendelser vedrørende leje og brug af Landsskuepladsen Herning skal ske til DIs sekretariat tlf. 8747 5075.
|