|
Også internationalt gøres der noget for juniorrytterne. Samarbejdet organiseres af FEIF´s ungdomsleder, som hvert år samler ungdomslederen fra de forskellige landet til et møde.
FEIF Youth Cup
Hvert andet år afholdes en international Junior Cup (FEIF Youth Cup), hvor deltagerne kommer fra lande i hele Europa og nogle gange også fra USA og Canada. Under den internationale junior cup opdeles deltagerne i internationalt sammensatte hold, der hver udstyres med en holdleder. I cuppens første dage får deltagerne undervisning af nogle af de allerbedste instruktører, der findes. Om aftenen er der ofte arrangeret lejrbål, forskellige lege eller små ud-flugter. Også den internationale Junior Cup afsluttes med et stævne, hvor holdene konkurrerer mod hinanden.
VM-Juniorlejr
Der er tradition for, at det bedste hold samt de seks bedst placerede ryttere i den samlede konkurrence ved årets Youth Cup inviteres til en juniorlejr ved det efterfølgende års VM. Normalt inviteres der også et mindre antal junior-ryttere fra hvert land, som skal betale et mindre beløb for at bo i juniorlejren.
Youth Camp
I de år, hvor der ikke er Youth Cup, er der i stedet Youth Camp, som minder meget om Youth Cup, men er mere lejr- og oplevelsespræget. Man kommer på flere sightsee-ings end på en Youth Cup, men ugen afsluttes ofte med et lille stævne med de specielle juniordiscipliner, så en helt hestefri uge er der altså ikke tale om.
|