|
Dansk Islandshesteforening ønsker at bibringe de trænere, der arbejder med tilridning af ungheste en professionel, systematisk arbejdsmetode med horsemanship og FEIFs Code of Conduct som fællesnævner.
Dansk Islandshesteforening tilbyder derfor et 7 dages kursus i tilridning af ungheste. Modul 1., med efterfølgende tilridningsprøve. Modul 2. Uddannelsen er opbygget efter samme princip som optagelsesprøven til FT på Island og den svenske trænerprøve.
Adgangskravet til træneruddannelsen er Basis- og Aspirantkurset.
Et C-trænerforløb starter altid med tilridningskurset, Modul 1., som er obligatorisk.
Umiddelbart herefter starter Modul 2. Og censor samt en repræsentant for Dansk Islandshesteforening kører rundt til de, der har meldt sig til prøven og syner hestene. Man deltager maksimalt med fem heste, hvoraf de tre skal vises til eksamen. Når indsyningen har fundet sted, starter den 10 ugers prøveperiode. I prøveperioden er det deltagerens opgave at lære unghestene de opgaver., der er beskrevet nedenfor.
Ved prøven, Modul 2., vælger deltageren selv tre af de fem heste og viser samtlige øvelser med hver hest.
Eksamensresultatet meddeles umiddelbart efter at prøven er aflagt og censor giver deltageren en mundtlig evaluering. Består man ikke eksamen kan modul 2 tages om.
Det tilrådes at man har betydelig erfaring med træning og tilridning, hvis man tilmelder sig. Tilridningskurset varer 7 dage og er en blanding af praktik og teori.
Du finder en detaljeret gennemgang af kravene nedenfor. Dansk Islandshesteforening tilstræber at tilbyde såvel C- trænerkursus og prøve hvert andet år i lige år.
Obs!
Tidsbegrænset tilbud om meritoverførsel for erfarne trænere gældende 2010.
Som et tidsbegrænset tilbud, kan erfarne kursister erhverve C-trænerdiplomet, såfremt de kan dokumentere at de inden for de sidste 3 år, har tilredet og fremvist 3 stk. 5-årige heste ved en FEIF-kåring med min. nedenstående resultat.
Det er kun hestens rideegenskaber som tages i betragtning og de skal være følgende:
4-gængere skal have mindst 7,50 for rideegenskaber
5-gængere skal have mindst 7,75 for rideegenskaber
Kravene til eksamen – unghestetræning
a) Udseende og sundhedstilstand hos unghestene (3%)
Unghestene skal se sunde ud, være i god foderstand, striglede og velpassede. Hovene skal være velplejede, pænt skoede med sko i rigtig størrelse, pænt påsømmede, korrekt i forhold til hestens benstilling. Hestene må ikke have sår f.eks. i munden eller andre følsomme steder.
b) Rideudstyr og dets brug (3%)
Opsadling skal ske med sikker hånd og velorganiseret. Udstyret skal være helt og velpasset, være tilpasset hesten og være brugbart for hesten. Hesten er tøjret i grime, alle løse remme på sadlen er lagt over sadlen. Sadlen lægges på lidt foran mankekammen og trækkes tilbage. Gjorden, som er fastspændt på den anden side af hesten, tages ned og gjorden spændes, når sadlen ligger 1-2 håndsbredde fra skulderbladet. Pelsen skal ligge glat under gjorden og den skal være fastspændt med lige mange huller i hver side. Derefter spændes evt. halerem, ikke for stramt, der skal være plads til en håndsbredde mellem haleremmen og ryggens højeste punkt.
c) Løfte ben (3%)
C-trænerkursisten skal kunne løfte ben på unghestene uden modstand. C-trænerkursisten står ved hestens side, stryger hånden roligt ned langs benet, tager fat om benet og hesten skal løfte benet. Benet sættes blødt ned.
d) Opsidning & afsidning (3%)
C-trænerkursisten står nær hestens side, tøjlen lægges over hestens hoved. C-trænerkursisten sidder op når unghesten står stille og har kontakt med tøjlen. C-trænerkursisten sætter foden i bøjlen, bliver et øjeblik stående i luften ved hestens side inden benet roligt føres over, og foden sættes i stigebøjlen og sidder blødt ned i sadlen. Man må bruge hjælp ved opsidning i form af hvilken måde hesten er placeret på. Ved afsidning slippes begge bøjler og rytteren glider blødt af med tøjlekontakt. Opgaven vises på begge sider af hesten.
e) Unghesten redet af C-trænerkursisten (20%)
Udstyr: sadel, hovedtøj, næserem, trensebid, ridepisk.
Det samlede antal points ved bedømmelsen opdeles i følgende fire afsnit: - 1. Fysisk og psykisk balance (5%).
Unghesten skal være tryg og stole på mennesket. Unghestens muskler må ikke være spændte, bevægelserne skal være regelmæssige og naturlige. Unghesten skal søge frem og ned, når den bliver tilbudt det. - Opmærksomhed, lydighed, respekt (5%).
Unghesten svarer villigt på rytterens hjælpere og går let frem, og hvorhen rytteren vil. Unghesten svarer på anholdende tøjle og den kan stilles let til siderne, holdningen er utvunget og fri for spændinger. Unghesten giver efter i skridt og parade og er blød i munden. Unghesten svarer for let schenkelhjælp fremad og til siden, uden spændinger. Rytteren følger unghestens bevægelser blødt og i balance, og giver faste hjælpere, når det behøves. - Grundgangarter (5%).
Det er ønskværdigt at unghesten viser gode grundgangarter. Dog tages der hensyn til, hvordan hestens naturlige gangartsanlæg var ved udtagelsen. - Forberedelse til tölt (5%).
Unghesten forstår samspillet mellem fremaddrivende og anholdende hjælpere og svarer uden modstand på igangsætning til tölt. Selve gangarten tölt skal ikke bedømmes og der skal tages stor hensyn til, hvordan hestens naturlige gangartsanlæg var ved udtagelsen. (travagtig - pasagtig).
f) Hesten for hånd (7%)
Udstyr: hovedtøj, næserem , tøjler, pisk.
Øvelse 1: C-trænerkursisten står ved hestens side ca. ved hestens skulder og forben. Tøjlen ligger i indvendig hånd og pisk i udvendig hånd. C-trænerkursisten giver fremaddrivende lydsignal og følger med ved hestens side. Tøjlerne holdes slapt og man skal tydeligt se, at hesten lytter til og adlyder alle signaler. Hesten skal bremses med lydsignal og tøjle. Hesten skridter ca. 40 m står stille i ca. 3 sek. Trav eller den gangart hesten vælger i middeltempo ca. 40 m, derefter nedtagning til skridt og parade. Samme arbejde udføres på begge sider af hesten.
Øvelse 2: C-trænerkursisten trækker hesten bagved sig i skridt og trav. Tøjlen skal nu være enkel og trækkes igennem bidringen og fæstnes i udvendig bidring. Tøjlen skal være slap.
Øvelse 3: C-trænerkursisten står ved hestens venstre side, tøjlerne holdes i venstre hånd og pisken i højre. C-trænerkursisten stryger pisken langs hestens hals, henover ryggen til bagbenet. Drivende hjælp bruges og aspiranten tager lidt i tøjlen, mest i indvendig og
bøjer halsen lidt til siden og fører hesten til siden. Hesten skal helst søge lidt fremefter når den viger til siden. Det er vigtigt at hesten er stillet korrekt i alle vendinger, har tillid til C-trænerkursisten, viger korrekt, ikke er bange for pisken, men har respekt for sin arbejdsopgave.
g) Håndhesteridning (8%)
Udstyr: Hovedtøj skal bruges. Det er tilladt at bruge næserem, tøjlen trækkes igennem bidringen og fæstnes i udvendig bidring.
Unghesten skal arbejde korrekt uden tøven på begge sider af ridehesten. Unghestens plads er ca. en hovedlængde bagom og ved siden af ridehesten. Hvis unghesten går med halsen lidt bøjet ind mod ridehesten er det ikke negativt, bare den ikke trækker. Tøjlen skal være slap. Aspiranten rider afsted i skridt, derefter tölt eller trav i middeltempo, efter ca. 80 - 100 m tages der ned til skridt, parade og står stille i ca. 3 sek. Rid frem igen, uden modstand, frem i tölt eller trav, frem i galop i et energisk tempo ca. 80 - 100 m. Tag hesten ned og parade. Håndhesten skal herefter skifte side, rytteren må stige af her. Samme arbejde udføres på vejen tilbage. Censor bestemmer antal af heste til fremvisning.
h) Longeringsarbejde (8%)
Udstyr: a) kapsun, bid, line 7 - 9 m. lang fastgjort i kapsunring, longepisk eller: b) hovedtøj, bid, næserem, line 7 - 9 m. lang fastgjort i bid og næseremmens ring, longepisk.
Sted: Indhegnet volte, 14 - 16 m. i diameter, blødt og fjedrende underlag, roligt arbejdsmiljø. Unghesten skal være opmærksom og søge fremad med energi, C-trænerkursisten giver tydelige signaler med f.eks. lyde, pisk, placering i volten. C-trænerkursisten skal bruge linen og pisken korrekt i alle øvelser. C-trænerkursisten føre sin hest ind i midten af volten, hesten føres siden ud fra ham/hende til sporet i skridt. Trav 2 - 4 omgange, skridt ca. 1 omgang og parade ca. 5 sek., derefter energisk frem i trav 1 - 2 omgange og parade. Skift volte og det samme arbejde udføres. C-trænerkursisten fører hesten ved sin side ud af volten. Eksaminator udvælger den hest som skal vises i longering.
i) Unghesten redet af eksaminator (36%)
Eksaminator sidder til sidst op på unghestene. Han/hun lægger særlig vægt på hestens adfærd, at den ikke er bange og stoler på mennesker og at den er lydig og samarbejdsvillig. Han/hun kontrollerer endvidere om træneren har udviklet hestens gangarter godt, om træningen har været målbevidst, tilpasset hesten og om hesten har forstået hvad der forlangtes af den. Den samlede pointsum ved bedømmeIsen er opdelt i følgende afsnit:
Fysisk og psykisk balance/løsgjorthed (6%).
Unghesten skal være tryg og stole på mennesket. Unghestens muskler må ikke være spændte, bevægelserne skal være regelmæssige og naturlige. Unghesten skal søge frem og ned, når den bliver tilbudt det.- Opmærksomhed, lydighed og respekt (6%).
Unghesten svarer villigt på rytterens hjælpere og går let frem, og hvorhen rytteren vil. Unghesten svarer på anholdende tøjle og den kan stilles let til siderne, holdningen er utvungen og fri for spændinger. Unghesten giver efter i skridt og parade og er blød i munden. Unghesten svarer for let schenkelhjælp fremad og til siden uden spændinger. Rytteren følger unghestens bevægelser blødt og i balance, giver faste hjælpere når det behøves. - Grundgangarter (6%).
Det er ønskværdigt at hesten viser gode grundgangarter. Dog tages der hensyn til, hvordan hestens naturlige gangartsanlæg var ved udtagelsen. - Hestens svar på tøjlehjælp (6%).
Unghesten svarer på anholdende tøjle og let stillende tølje til siderne. Holdningen er utvunget og fri for spændinger. Unghesten er eftergiven i skridt og parade og er blød i munden. - Hestens svar på fremaddrivende og sideførende hjælp (6%).
Unghesten svarer for let schenkelhjælp fremad og til side, uden spændinger. - Forberedelse til tölt (6%). Unghesten forstår samspillet mellem fremaddrivende og anholdende hjælpere og svarer uden modstand på igangsætning til tölt. Selve gangarten tölt skal ikke bedømmes og der skal tages stor hensyn til, hvordan hestens naturlige gangartsanlæg var ved udtagelsen. (travagtig - pasagtig).
j)Træneraspirantens arbejdsmåde med unghestene (9%)
På Island gives her points af den ansvarlige træner på den praktikplads, hvor Hólar - eleven udfører sin unghesteprøve. Man bedømmer C-trænerkursisten evner og arbejdsmetodik i unghestetræningsarbejdet, under hensyntagen til de givne forudsætninger med unghestene og andre ydre omstændigheder. I Danmark bedømmes arbejdsmåden af eksaminator. Felag Tamningamannas (FT) mål for en grundredet hest: - Hesten er ikke bange og stoler på mennesket.
- Hesten flytter sig, når mennesket giver tegn til det.
- Hesten er let at give hovedtøj på.
- Hesten følger dens fører for hånd og som håndhest på begge sider af dens fører.
- Hesten står stille ved opsadling, uanset fra hvilken side.
- Hesten står stille, når rytteren sidder op og af, uanset fra hvilken side.
- Hesten går ikke uden signal fra rytteren.
- Hesten går frem efter signal, uden at være spændt.
- Hesten er blød i munden og tager støtte på tøjlen, når rytteren giver den lette signaler.
- Hesten går, uden tøven, den vej, som rytteren vælger.
- Hesten kan rides tre eller fire gangarter, pas undtaget. Bedømmelsen sker ud fra hestens naturlige gangartsanlæg.
- Hesten er afspændt og bevægelserne frie og utvungne.
- Hesten forstår sideførende hjælpere.
- Hesten er forberedt til tölttræning. ( bedømmelse af selve gangarten tölt sker ikke.)
Øvrige regler for unghesteprøve for C - trænere:
Hvis det er tvivlsomt om en bestemt hest kan bruges af C-trænerkursisten i prøven, træffes beslutningen af DI's kontaktpersoner for C - træneruddannelsen. Skulle tvivlsspørgsmålet opstå på selve dagen for prøven, træffes afgørelsen af eksaminator. Skulle C-trænerkursisten miste besindelsen på en sådan måde at det går ud over unghestene skal han/hun straks, uden undtagelse, udelukkes.
Udstyr:
Det er ikke tilladt at bruge tungebånd eller boots. Skoene må være 8 mm. tykke, 20 mm. brede, 10% afvigelse er tilladt. Bid som er tilladt i FIPO må bruges, undtaget stangbid. Såler er ikke tilladt, medmindre der foreligger dyrlægeattest på at de er nødvendige.
Karakter og godkendelse
Karakterskalaen er fra 5 - 10 med hele og halve points. For at blive godkendt kræves:
1) 7,5 points totalt for alle dele af prøven som karaktergives.
2) 7,5 i gennemsnit for den del hvor eksaminator rider unghestene.
10. = Fremragende
9. = Meget godt
8. = Godt
7. = Rimeligt
6. = Dårligt
5. = Elendigt
Points og resultat kan eksaminator give direkte efter prøven eller fremsende skriftligt. Hvis en aspirant ikke består, kan han/ hun søge om at tage prøven om.
|
|
