Islandske heste gik kloden rundt til DV Gallashow 2018

Ridesportens mange fantastiske facetter var rigt repræsenteret ved Dansk Varmblods Gallashow, som blev afholdt såvel fredag som lørdag aften i Boxen i Herning. Gallashowet afholdes i forbindelse med Dansk Varmblods hingstekåring og messen “Hest og Rytter”. På Dansk Varmsblods hjemmeside kan du læse denne store foromtale af det populære gallashow.

Temaet i gallashowet var i år “Vores mangfoldige jordklode”, og på turen kloden rundt gik rejsen også til Island.

De islandske heste var inviteret
Traditionen tro bliver vores islandske heste inviteret med til galla, og ligesom i 2017 var det igen i 2018 Elite- og landsholdsrytter Rasmus Møller Jensen, som blev kontaktet forud for det store gallashow. Han medbragte en samling stolte kollegaer, der viste vores heste frem på fornemste vis.

Fra venstre: Kristian Tofte Ambo/Birta fra Miðsitju, Trine Risvang/Hlýri fra Elvahøj, Nils Christian Larsen/Pistill fra Litlu Brekka, Rasmus Møller Jensen/Abel fra Tyrevoldsdal, Caspar Hegardt/Oddi från Skeppargården, Dennis Hedebo Johansen/Svala fra Bakkeholm, Julie Christiansen/Divar från Lindnäs og Sys Pilegård/Týr frá Skálatjörn. Foto: Rasmus Møller Jensen, Privat

 

Forrest fra venstre: Rasmus Møller Jensen, Caspar Hegardt, Sys Pilegård, Julie Christiansen. Bagerst fra venstre: Trine Risvang, Nils Christian Larsen, Dennis Hedebo Johansen og Kristian Tofte Ambo. Foto: Rasmus Møller Jensen, privat.

 

I taktfast tølt og i forskellige former for kvadrille indtog rytterne og hestene den gigantiske arena til lyden af Copenhagen Drummers, og med spruttende vulkaner som billedkulisse gik showet over i flyvende pas til publikums begejstring – de var med  hele vejen på rejsen til landet af is og ild.

Hvis du er på Facebook, kan du se et par små klip fra gallashowet optaget af Stutteri Abildhøj Five og af Stutteri Vindhøj

/KC