Junior Cup 2019 – Masser af FOTOS fra en fed uge!

Én af årets bedste og gladeste uger for børn og unge i Dansk Islandshesteforening

Spørger man deltagerne og DIs juniorudvalg var Junior Cup 2019 som altid én af årets bedste og gladeste uger med højt humør hele vejen igennem.

Af Kristina Christensen og Anna Magdalene Brun Hansen. Fotos Mette Nielsen.

Årets Junior Cup blev afholdt på Vilhelmsborg i dagene 18. – 25. juli 2019. Her havde 32 deltagere i alderen 11-17 år meldt sig til -alle med egen hest.

Udover deltagerne deltog DIs juniorudvalg samt seks frivillige holdledere. Én af dem var Alberte Bach:

-For nogle er det måske underligt, at man kan vælge at hive en uge ud af sin ellers så sparsomme sommerferie for at være en del af Junior Cup og lave frivilligt arbejde. Men når man ser glæden i de unges øjne, hører latteren og mærker det sammenhold, der skabes på kryds og tværs af både alder, hold og landsdel, så er man slet ikke i tvivl om, at det er det hele værd.

-For mig personligt, var det første gang jeg skulle deltage, så jeg var noget spændt på, hvordan det ville være, og hvad der skulle ske – men der er ingen tvivl om, at Junior Cup er et helt igennem fantastisk koncept, som alle børn og unge burde have mulighed for at prøve mindst en gang!

-Hele arrangementet stables på benene af utrolig mange times frivilligt arbejde, og jeg er imponeret over drivkraften i DIs Juniorudvalg, som sørgede for at alt kørte som smurt, så alle fik en fantastisk uge.

Alberte Bach her forrest for sit hold “Curling Campisterne”. Holdene fandt selv på navne, skrev en holdsang, lavede en hold-papmachéhest og et holdskilt. Så udover ridningen blev kreativiteten også sat på prøve og brugt til at ryste holdene sammen.

Deltagerne var inddelt i hold i løbet af dagstimerne – dem fulgtes de sammen med til undervisning og konkurrerede i til sidst i den afsluttende holdkonkurrence.

Hold A: “A team with no name” fra venstre Lucas Hedegaard Sørensen, Tone Bojer Verup, Emma Vinge, Astrid Møller, holdleder Caroline Skoropa, og Anna Aabak.

 

Hold B kaldte sig “Beautiful Bad Boys with Big Butts and no Balls”. Fra venstre: Amanda Frandsen, Eva Christine Dahlquist, Ella Blach, Laura Romme, Oluchi Larsen Murphy og Liva Illeborg. Hold B vandt holdkonkurrencen, og dermed også billetter til Icehorse Festival 2020.

 

Hold C: “Curling Campisterne” (Sofie Hedegaard Sørensen, Roberta Bøgeblad Larsen, Matilde Lund Damkier, holdleder Alberte Bach, Nadia Ejderskov og Mille Bjørn.

 

Hold D: “Dangerous Dancers”. Fra venstre: Ella Gundtoft, Filippa Gjøttrup, Karen Hjortsø, Mathilde Hejer, Astrid Normann og Emilie Bech.

 

Hold E hed “Elegant Elephants”. Fra venstre: Josefine Lund Damkier, Sigrid Ginnerup, Clara Berndt, Marie Lybech Juncher, Anna Schang, Marie Holm og nederst holdleder Anne Mouritsen.

 

Hold F for “Fabulous Five”. Fra venstre: Ida Louise Jacobsen, Kirstine Pontoppidan, Alva Bonde, Frigg Worm Jensen, Milla Logan og nederst holdleder Kathrine Maarbjerg.

På cuppen fik deltagerne undervisning af Anne Steiner, Pernille Lyager Møller og Kristian Tofte Ambo, som hjalp dem med at blive klar til det afsluttende stævne. Her blev der konkurreret både i kendte ovalbanediscipliner, men også i terrænridt, behændighed og flagridt.

-Der var en super god stemning blandt alle deltagerne. De var ambitiøse og lærenemme, og der var generelt et ret højt niveau hos ryttere og heste. Derudover var de gode til at følge med i undervisningen hos de andre, og gode til at bakke hinanden op, fortæller Pernille Lyager Møller, der underviste i ovalbanediscipliner og grundridning.

 

Kristian Tofte Ambo underviser Filippa Gjøttrup og Aspar fra Kirstineholm.

 

Behændighedsøvelse udført af Alva Bonde og Fenris fra Hjortkær.

 

Milla Logan rider flagridt.

 

Clare Berndt på Rakel fra Kirstineholm i en øvelse i behændighed.

-Behændighed er for nogle af de unge en disciplin, som de ikke har stiftet bekendtskab med før, og jeg synes, de gik til opgaven med et fantastisk gå-på-mod og humor. Vi fik os nogle rigtig gode grin! Jeg tror flere af dem fik rykket lidt på nogle grænser og fik øjnene op for, hvad ridning også kan være – og forhåbentlig få mod på at kigge forbi et Alrid-stævne engang, siger Anne Steiner, der underviste i behændighed, terrænridt og flagridt.

Clara Berndt på Rakel fra Kirstineholm øver indparkering fra rampe.

I løbet af ugen blev det også til fødselsdagsfejring, frivillige skovture, sol og regn, strandtur og brætspil – og rundbold mod landsholdet.

Årets Junior Cupper

Årets Junior Cupper er den rytter, der har klaret sig bedst på tværs af de fire kategorier ”Tølt”, ”Gangart”, ”Væddeløb” og ”Alsidighed”. Årets Junior Cupper 2019 blev Oluchi Larsen Murphy – tillykke!

ÅRETS JUNIOR CUPPER 2019: Oluchi Larsen Murphy, der sammen med sin hest Bragi fra Helledige var bedst placeret i et gennemsnit af de fire forskellige dele, man konkurrerer i ved Junior Cup-stævnet.

Sådan oplevede vi Junior Cup 2019

-Junior Cup 2019 var en virkelig fed oplevelse. Den første dag gik hurtigt, hvor man lyn-hurtigt lærte folk at kende.

Sådan lyder det fra Liva Illeborg, der også fortæller, at hun har fået en hel masse nye søde venner.

-Arangørerne var mega søde og havde planlagt nogle mega-hyggelige dage til os. Det var én af de bedste uger i sommerferien! Jeg vil 100 % anbefale Junior Cup til andre, da man både lærer noget om sig selv og sin hest, får en masse nye venner og i det hele taget bare har en mega-hyggelig uge.

Én af deltagerne, Laura Romme, rider trav over pressening.

-Junior Cup 2019 har været vildt fedt! Jeg synes, at den har budt på god undervisning, hvor man også har kunnet lære noget ved at se andre få undervisning. Udover god undervisning synes jeg også, at arrangørerne har været gode til at finde på aktiviteter til om aftenen. Jeg vil anbefale Junior Cup, fordi man får god undervisning og mange nye venskaber på tværs af landet og på tværs af alder, som deler samme interesse som en selv. Alt i alt en vildt god oplevelse, lyder det fra en anden deltager, Mille Bjørn.

Frigg Worm Jensen og Thordis fra Nord rider her den helt særlige Juniorcup-diciplin: “Flaglom”.

-Jeg synes, at Junior Cup 2019 var helt fantastisk! En blanding af helt vildt dygtige arrangører og frivillige hjælpere, lækre faciliteter og søde mennesker gjorde ugen til en helt perfekt uge. Udover de mange gode tips man får fra den gode undervisning, får man også en masse nye venskaber med hjem. Man lærer hurtigt hinanden at kende, og dét at man har interessen for hesten tilfælles, gør virkelig, at man nemt kan finde hinanden. Jeg vil helt sikkert anbefale alle at tage med på Junior Cup! Uanset alder og niveau, så er det en helt vildt fed uge, lyder det fra Sigrid Ginnerup, deltager på Junior Cup 2019.

Laura Romme åbner led fra hest.

Sofine Jensen var også holdleder på Junior Cup 2019. Hun mener, at Junior Cup 2019 var en helt speciel oplevelse:

-Jeg fik en masse nye bekendtskaber. Samværet med andre, som har den samme passion som mig, var meget inspirerende. Alle de søde unge mennesker gjorde det nemt at være holdleder, og hjalp til at ugen forløb problemfrit. At være holdleder på DIs Junior Cup er noget, jeg til enhver tid vil gøre igen.

Tak til sponsorene af DIs Junior Cup

Stor tak til de sponsorer, der valgte at støtte DIs Junior Cup med flotte præmier til stævnet:

Horsepartner

Eques

Krogbækgård

Nathalie Horsecare

Karlslund rideudstyr

ID-fine jewelry

Icehorse Festival

Nordal Hestar: For sponsorat af vandrepokalen, der uddeles til Årets Junior Cupper.

 

Mille Bjørn og Leikur fra Hvarfi får et kram af Kristiane Brun Hansen. Der skal lyde en kæmpe tak til de holdledere og frivillige, der hjalp de to arrangører med at afvikle Junior Cup 2019: Anne Mouritsen, Alberte Bach, Caroline Skoropa, Kathrine Maarbjerg, Sofine Jensen, Mathilde Hejer, Mathilde Mai, Mette Nielsen og Martin Rokkjær – uden jeres frivillige hjælp, var der ikke blevet en så succesful Junior Cup – så tusinde tak!

Du kan se endnu flere billeder på Juniorudvalget facebookside lige her