Den islandske hest er en glimrende juniorhest. For de helt små er den islandske hest en tålmodig og omgængelig ven. Og senere, når rytteren får mere erfaring, så er der masser af udfordringer i at ride hesten i de forskellige gangarter.
Juniorudvalget ser det som den fornemste opgave at øge juniorernes muligheder, udfordringer og færdigheder både med og uden hest, gennem f.eks. stævner, kurser og andre arrangementer afholdt i Dansk Islandshesteforening eller lokalklubbernes regi.
Juniorrytterne er foreningens fremtid, hvilket gør det endnu mere vigtigt, at juniorerne tidligt opdager fordelene ved vores forening og hele det sociale liv omkring hestene.
Et mål for os er derfor også at komme til at kommunikere mere og bedre med lokalklubber, f.eks. gennem et årligt møde, hvor Dansk Islandshesteforening og klubberne kan inspireres af hinanden og hinandens arrangementer. Vi er klar over, at der i nogle klubber gøres et kæmpe stykke arbejde for juniorerne, mens juniorarbejdet i andre klubber er så godt som ikke-eksisterende, hvilket vi skal forsøge at få ændret.
Dansk Islandshesteforening arrangerer Junior Cups og internationale junior- og ungrytterstævner og tilbyder desuden deltagelse i FEIF´s internationale Youth Cups og Youth Camps, mens klubberne især står for de mindre juniorstævner, -lejre, -kurser og -weekends.
Juniorudvalget
Juniorudvalget består af tre til fem medlemmer. Udvalget afholder møder 3-4 gange om året forskellige steder i landet, gerne i forbindelse med arrangementer.
Ved spørgsmål, forslag eller ideer er du altid velkommen til at kontakte os, såvel telefonisk, som pr. brev eller mail til Juniorudvalgets formand Desiree Grandjean - dg@(if you can see this please update your browser)islandshest.dk