Du er her:  Forside > Sport > Interessegruppe for konkurreceryttere
Tryk Ctrl-D for at oprette et bogmærke til denne side

Interessegruppen for konkurrenceryttere

Interessegruppen for Konkurrence Ryttere blev dannet i december 2010. Gruppen består af: Dorte Rasmussen; Elias Arnason; Hans-Christian Løwe; Bo Hansen; Jóanis Hoygarðinum; Hanne Rønnow; Rikke Maja Kromann.

Formelt set er gruppen en uafhængig gruppe  under DIs Sportskomitee. Gruppen har til formål at varetage alle konkurrence rytternes interesser herunder at yde vejledning og støtte til rytterne i konkurrence sammenhænge samt i relevante fora, at medvirke til at udvikle sporten.

Målet er at skabe en hensigtsmæssig dialog mellem konkurrence ryttere og alle relevante interessenter herunder DI og FEIF og at fremme konkurrence rytteres interesser i forhold til udvikling af sporten.

For at opfylde formålet, er det vigtigt at gruppen bliver involveret bredt indenfor alle områder af konkurrencesporten. Gruppens arbejdsform vil typisk være i forbindelse med videndeling, information, formidling, mediering, som sparringspart o. lign. I den sammenhæng skal der derfor skabes synlighed og kontakt info omkring gruppen og gruppens medlemmer på DIs hjemmeside, i TÖLT m.m.

Gruppen er en interessegruppe og har som en af de vigtigste opgaver, at fungere som bindeled og videnformidler mellem konkurrenceryttere og alle relevante interessenter under DI. Gruppen ønsker desuden at stille sig til rådighed som uafhængig sparringspart i forhold til bl.a. revurdering af regler og guidelines (eksempelvis FIPO/ RID).


Derudover kan det i forskellige ad hoc sammenhænge være hensigtsmæssigt at involvere gruppemedlemmerne som ressource- og videnpersoner.

Gruppen drøftede på deres møde en række konkrete emner og initiativer, hvor det umiddelbart vil være hensigtsmæssigt at involvere IKR:
 
• Program til DM
• Grundkursus for rytterrepræsentanter
• Revurdering af regler

Det er vigtigt at understrege, at IKR alene ønsker at bidrage til en positiv udvikling indenfor konkurrencesporten og således på alle punkter ønsker at samarbejde med DI samt udvalg og arbejdsgrupper under DI. 
At IKR er et uafhængigt udvalg under DI Sporten er således tænkt som tillids- skabende i forhold til alle interessenter. 

Gruppen håber, at dette initiativ bliver vel modtaget og ser frem til et godt og positivt samarbejde.

Venlig hilsen
Interessegruppen for Konkurrence Ryttere

Anbefalinger til DM

Interessegruppen for Konkurrence Ryttere er kommet med en række anbefalinger til ændringer af det foreløbige tidsprogram for DM.

I forhold til gruppens anbefalinger, har det først og fremmest været vigtigt at sikre, rytterne de bedste muligheder for deltagelse bl.a. i forhold til placering af de forskellige konkurrencer.

Eksempelvis skal finalerne veksle således at senior finaler veksler med ung/junior finaler. Rytterne skal ikke risikere, at skulle ride 2 finaler i forlængelse af hinanden.

Endvidere anbefalede gruppen at V1 ikke deles i to dele.

Disse anbefalinger har arrangøren taget til efterretning og ryttergruppen er således meget glade for at blive hørt. 
Det er vigtigt med en positiv dialog og gruppen står fremover gerne til rådighed for et konstruktivt samarbejde.    

Venlig hilsen
Interessegruppen for Konkurrence Ryttere

Typovizion - Typo3 CMS webudvikling