Kursus i Icetest NG

Er du stævnearrangør og bruger du Icetest?

Med lidt kort varsel har Dansk Islandshesteforening fået mulighed for at få den bedste kursus-leder som finder til det nye Icetest NG – nemlig den person som har haft udviklingsansvaret for den nye version af Icetest Lutz Lesener. Der bliver mulighed for at deltage i kursus på Vilhelmsborg lørdag den 10. marts, eller et endnu ukendt sted på Sjælland søndag den 11. marts. Kursusstart vil være kl. 11 begge steder, og kursets varighed vil være 4-6 timer inklusive et par pauser og lidt at spise. Mere præcis information vil komme her på hjemmesiden i løbet af et par dage. Vi vil gerne høre fra en klub eller sted på Sjælland, som kan tilbyde at gennemføre kurset – der skal forventes 10-15 personer.

Fra stævnesæson 2018 er det et krav fra Sportskomiteen, at alle stævnearrangører bruger det nye Icetest NG, men det er håbet, at mange flere vil bruge Icetest NG. Fra 2019 vil det være et krav for alle stævnearrangører. I 2018 vil der ikke være nogen betaling for brugen af Icetest NG ifølge den aftale som DI har indgået med Icetest NG firmaet – om det samme bliver tilfældet for næste stævnesæson er der endnu ikke taget beslutning om.

Deltagelse i kurset vil være gratis. Alle stævnearrangører af DRL og WRL stævner i 2018 vil blive kontaktet direkte via mail i de næste dage.

Kurset vil gennemgå de ændringer som er indført i programmet i forhold til de gamle versioner af Icetest, herunder de muligheder der er for at erstatte tidligere manuelle arbejdsgange med automatiske, bla. via træk direkte fra Sporti, og der vil blive gennemført et stævne på realistiske test-data.

Vil du gerne deltage, så send en mail til sekretariat@islandshest.dk – husk at anføre om du deltager på Vilhelmsborg eller på Sjælland.

Har du spørgsmål til kurset så kan du kontakte Andreas Hejndorf på 22 12 24 26 eller på rangliste@islandshest.dk