Lyst til selv at prøve kræfter med at fremstille din hest til kåring?

Har du lyst til selv at prøve kræfter med at fremstille din hest til kåring i 2018? 

Du tænder på emner som hestevelfærd, gangartslære, beslag og skoning, avlsprincipper, BLUP-systemet og WorldFengur, og du har lyst til selv at prøve kræfter med at fremstille din hest til kåring i 2018. DI-uddannelse tilbyder nu et kursus over to weekender i kåringsfremstillingens svære kunst.

Kurset er over to gange: Del I: den 25.-26. november 2017 og Del II: 3.-4. marts 2018 begge på Nordjysk Ridecenter.

Undervisere er de to kompetente kåringsfremstillere Søren Madsen og Rasmus Møller Jensen samt FEIF-kåringsdommer John Siiger Hansen.

Det forventes, at du medbringer den hest, du planlægger at fremstille til kåring i 2018.

Kurset vil bestå både af teori og praksis. Der vil således være en teoretisk gennemgang af både bygnings- og ridebedømmelsessystemet, såvel som den praktiske træning i at opstille heste til bygningsbedømmelse samt praktisk træning og vejledning i egen fremvisning på kåringssporet.

Der vil ligeledes løbende finde både karaktergivning og evaluering sted fra såvel kåringsdommer, trænere som medkursister.

Emner som hestevelfærd, gangartslære, beslag og skoning, avlsprincipper, BLUP-systemet og WorldFengur vil blive gennemgået.

Pris og tilmelding

Pris DI-medlem Del I og II, inkl. overnatning, forplejning og boks, max 16 deltagere: 6.500 kr.
Pris som tilskuer DI – medlem pr. dag inkl. forplejning: 850 kr.
Pris som tilskuer Lokalklubmedlem: pr. dag inkl. forplejning: 1200 kr.

Du finder linket til tilmeldingen på sporti her

 

Foreløbigt program

Del I: lørdag den 25. november start kl. 9.30

Teori: Gennemgang af kåringssystemet

Bygnings bedømmelse af deltagernes heste

Ridning af deltagernes heste. Deltagerne rider selv. Der laves en vurdering af de forskellige heste under ridning, hvor der tales om hestens forskellige styrker og svagheder Der lægges også vægt på, hvordan de styrker og svagheder hestene havde i bygnings bedømmelsen kommer til udtryk under ridning

 

Søndag den 26. november start kl. 8.30 -slut 15.30

Teori: træning af kåringsheste, hvad lægges der vægt på?

Ridning og fokus på træningsplan frem mod næste kursus

Teori: fodring og skoning af kårings heste

 

Del II: lørdag den 3. marts 2018 start kl. 9:30

Teori: hvordan fremviser man sin hest bedst muligt, hvilke tekniker og taktikker bruges der

Ridning og undervisning i ridehal samt status på hestene.

Forberedelse af den enkelte hest til næste dags test visning

 

Søndag den 4. marts start kl. 8.30-slut 15.30

Test-visning af hestene

Deltagerne skal selv fremstille deres heste i byg og rid

Der gives en feedback på ridning og bygnings bedømmelse til hver deltager samt bud på, hvad der videre skal trænes og forbedres.

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til DI-uddannelse, Rita Geertz på mail: rita@islandshest.dk