Du er her:  Forside > Foreningen > Medlemsbladet TÖLT
Tryk Ctrl-D for at oprette et bogmærke til denne side

Medlemsbladet TÖLT

TÖLT er medlemsblad for Dansk Islandshesteforening

TÖLT udkommer i 2012 i 44. årgang og er et højt skattet blad for alle Dansk Islandhesteforenings medlemmer. TÖLT udkommer 10 gange årligt, (ikke i januar og august) og sendes til  medlemmer samt til udenlandske abonnenter. Bladet kommer ud i et oplag på 3.800 eksemplarer hver måned, men læses formentlig af tre gange så mange.

I TÖLT bringes aktuelle og relevante artikler om islandske heste og livet med dem. Ofte er artiklerne skrevet af medlemmer, som heldigvis er flittige til at berette om deres oplevelser, kurser, de har deltaget i, bøger, de har læst, rejser og rideture, de har foretaget på spændende steder eller under særlige omstændigheder. Bladet informerer også om foreningens mange aktiviteter og bestyrelsens planer for fremtiden.

Den daglige drift af TÖLT står bladets redaktør for. Hun hedder Kari Baklund. Ansvarshavende redaktør er Dansk Islandshesteforenings formand Torben Søndergaard.

Tekster & billeder til Tölt:

Alle er meget velkommen til at kontakte redaktøren med ønsker om emner, der skal behandles i TÖLT. Redaktionen tager også med stor glæde imod fotos til artikler og indlæg - eller måske som forsidefoto til bladet? Henvendelse til redaktionen via E-mail eller på telefon 8747 5077. Deadline d. 10 i måneden før udgivelse.

Tölt-udgivelser i 2012


Nr. 1 Deadline d. 10.01 - Udgives d. 1. februar
Nr. 2 Deadline d. 10.02 - Udgives d. 29. februar
Nr. 3 Deadline d. 10.03 - Udgives d. 28. marts
Nr. 4 Deadline d. 10.04 - Udgives d. 2. maj
Nr. 5 Deadline d. 10.05 - Udgives d. 1. juni
Nr. 6 Deadline d. 10.06 - Udgives d. 26. juni
Nr. 7 Deadline d. 10.08 - Udgives d. 29. august
Nr. 8 Deadline d. 10.09 - Udgives d. 26. september
Nr. 9 Deadline d. 10.10  - Udgives d. 1. november
Nr. 10 Deadline d. 10.11 - Udgives d. 4. december

 

Annoncering

TÖLT er et attraktiv blad at annoncere i. TÖLT bliver læst og gemt og læst igen. En flot annonce læses ofte med stor interesse, fordi mange af TÖLT´s læsere ikke holder andre hesteblade.

Vi har heldigvis en lang række trofaste annoncører. I de senere år er flere nye annoncører kommet til - og vi vil gerne have endnu flere!

Alle har mulighed for at annoncerer i TÖLT. Vi har annoncer i mange forskellige størrelser og målet er, at også mindre virksomheder skal kunne købe en annonce i TÖLT.

Link til annoncestørrelser & annoncepriser 2012 (PDF) 

Annoncører, som bestiller annoncer for et helt år ad gangen, får en gratis annonce i september-bladet samt gratis bannerannonce.

Modtagelse af digitalt materiale til TÖLT
Deadline for færdigt annoncemateriale d. 10 i måneden før udgivelse. De oplyste annoncepriser skal tillægges moms og  baseret på elektronisk produceret materiale. Annoncen skal leveres trykklar i et af følgende formater: PDF, EPS eller TIFF.

I undtagelsestilfælde kan der afleveres et åbent dokument fra et af flg. programmer: Adobe InDesign, Adobe Illustrator, QuarkXPress eller Adobe Photoshop. I så fald skal alle anvendte skrifter og lænkede billeder medsendes.
 
Billeder skal være CMYK og 300 dpi
 
Hvis annoncen ikke er fremstillet som nævnt, vil annoncøren blive faktureret for konvertering og ekstra arbejde i den forbindelse. Mindstebeløbet er kr. 250,00 + moms.

Typovizion - Typo3 CMS webudvikling