Tversted Klitplantage – Skagen Klitplantage

TVERSTED KLITPLANTAGE- SKAGEN KLITPLANTAGE, 25 KM

Oprettet d. 01.06.2005/Links maj 2011/Annelise Bach Nielsen

Geografisk placering: Tversted og Skagen i Vendsyssel

Beskrivelse: Spor der har forbindelse til delstrækninger af Rideruten i Vendsyssel, se www.riderute.dk

Belægning i ridespor: Grus, sand og jord.

Rutebeskrivelse: Rideruten i Tversted Klitplantage har forbindelser til stranden i den vestlige og den østlige side af Klitplantagen. Rid ned til stranden fra den vestlige del af rideruten og drej til højre, når du kommer ned på stranden. Naturstyrelsens forslag til trailerparkering, Plantørvej-Vester Klitvej. Når du kommer ned på stranden, er der 3 km til nedkørsel ved Skiveren – KORT, 3,5 km til nedkørsel ved Kandestederne – KORT, 9,5 km til Råbjerg Stene og 9 km til ridestien, der fører til Skagen Klitplantage – KORT . Fortsæt ad ridestierne i Skagen Klitplantage.
Særlige forhold: Ved højvande og/ eller stærk pålandsvind kan den beskrevne rute på vestkysten være vanskelig eller umulig at passere. I perioden 1. 9 til 1.5 er det tilladt at ride på stranden langs østkysten.

OBS: Ridning på stranden sker i badesæsonen (juni, juli, august) altid i køresporene – aldrig i havstokken. Grav din hests pærer ned. Vis hensyn til andre på stranden, skridt når andre er i nærheden. Ridning gennem klitterne er kun tilladt ad ridestier eller ad bilopkørsler. Klitterne er fredet område, der må ikke rides i klitterne.

Betaling: Offentlig arealer, ingen betaling.

Parkering: Ved nedkørsler til stranden. Se også Naturstyrelsens foldere om Tversted og Skagen Klitplantager

Udstyr på p-plads(er): Ved nedkørsler til stranden er der som regel toiletter.

Overnatning: Se www.riderute.dk

Hvem ved noget om ruten: Ellen Vanggaard og Torben Bartholin, tlf. 98 92 35 36 torbenbartholin@stofanet.dk