NYHED! Faste og flytbare Alrid-forhindringer til glæde for sjællandske lokalklubber

Foto: Facebooksiden “Alridsstævne – Geysir – 2019”

Etablering af Alrid-forhindringer på Hedeland og udlån af Alrid-grej til sjællandske lokalklubber er nu muligt takket være frivillige Alrid-kræfter omkring Islandshestecenteret Hedeland.

 

Af Kristina Christensen

I weekenden den 17.-18. august 2019 blev der afholdt Alrid-stævne i Islandshesteforeningen Geysir på Islandshestecentret Hedeland. Her kunne stævnedeltagerne og deres heste indvie nogle helt nye faciliteter bl.a. en vandgrav og en banket. Der foruden en mængde flytbare spring bygget af træ fældet på stedet for at skabe forhindringer.

Alrid-stævner kan være et udstyrs-stykke
Geysirs Alrid-stævne og indvielsen af de nye terrænforhindringer var en kulmination på mange måneders anlægsarbejde blandt frivillige Alrid-entusiater ved og omkring Islandshestecentret Hedeland.

Mange frivillige timer er lagt i det sjællandske “Plug and Play” Alrid-grejsæt.

Til dagligt hører de mange flybare elementer hjemme i Ringborgen på Hedeland. Det vil fra nu af være muligt at låne dem – også fx til TREC-stævner, forklarer Majbritt Westh, der er én af de stærkt engagerede frivillige kræfter bag udbredelsen af muligheden for at dyrke Alrid på Sjælland.

Foto: Facebooksiden “Alridsstævne – Geysir – 2019”

I marts 2019 afholdte Majbritt og en række andre Alrid- og TREC-entusiaster arbejdsdag på Hedeland, hvor ca. 25 frivillige fældede træer til forhindringer, gravede ud til banket, fandt søen med øen frem fra pilekrattet tæt på den gamle ovalbane.

Nogle måneder senere viser Majbritt resultatet frem – dels hvor fremskreden de faste forhindringer er, og hvordan nogle af de løse dele til udlån ser ud:

Foto: Kristina Christensen

 

Foto: Kristina Christensen

 

Foto: Kristina Christensen

Sådan så de faste forhindringer på Hedeland ud i slutningen af juni 2019….

Foto: Kristina Christensen

 

Foto: Kristina Christensen

 

Foto: Kristina Christensen

 

Foto: Kristina Christensen

 

Og sådan så det ud, da de blev indviet til Geysirs Alrid-stævne på Hedeland i weekenden d. 17.-18. august:

Foto: Majbritt Westh

 

Foto: Majbritt Westh

 

Foto: Majbritt Westh

 

Foto: Majbritt Westh

 

Foto: Majbritt Westh

 

Foto: Majbritt Westh

Omkring Hedeland er der altså nu bygget: En banket, vandgrav, bro, tørgrav og faste forhindringer. Der er jævnet stier, fældet træer, bygget flytbare forhindringer, købt skiltesæt, pæle til skilte, forhindringsmarkeringer og wireflag foruden nummerveste, stopure og radiostyrede ure.

-Rigtig mange frivillige har gjort en kæmpe stor indsats for at alt dette er lykkes. Der har været knoklet og koordineret, skruet, boret, fældet, malet, savet, gravet og banket og selvfølgelig spist mad og drukket meget kaffe. Og vigtigst af alt! Det har været PIV-hyggeligt, siger Majbritt Westh.


Plug and play på foreningsgrund
DI har med alt dette fået et sjællandsk, sikkert grejsæt og en ‘plug and play’- bane for Alrid og TREC på Islandshestecenteret i Hedeland, siger Majbritt og uddyber:

-Ingen andre steder i landet har vi den mulighed at kunne lave plug and play-bane for Alrid og TREC på et areal, som ikke er privatejet, og som egner sig så fantastisk som her. Mange steder har vi baneanlæg. Andre steder har vi dejlige områder at ride i. Men meget FÅ steder har vi som her, muligheden for det hele, og tilmed kunne få lov til at bygge forhindringer permanent. På foreningsgrund. Dét at have den her mulighed herude er helt unikt for Alrid. Det er vigtigt, at få denne pointe med!


Der er plads til flere i kammeratskabet
Fælleskabet er blevet fantastisk, og der er plads til flere, der vil være med, lyder opfordringen fra Majbritt.

-Vi håber, mange vil gøre brug af grejet og måske selv vil byde ind med arrangementer i kategorien Alrid eller TREC. Vi vil med glæde hjælpe på vej. En ting er sikkert: Alrid er ikke en sport for de dovne. Vil man gerne ride Alrid mere end én gang om året her på Hedeland, så må man i gang selv. Stævnerne laver ikke sig selv. Grejet vedligeholder ikke sig selv. Forhindringerne fornyer ikke sig selv, siger Majbritt og fortæller at Alrid-entusiasterne omkring Islandshestecentret Hedeland nu i gang med at finde formen på fremtidens arbejde og her er der plads til flere i kammeratskabet.

Sidste år donerede Geysirs Alridsstævne kr 15.000 til Projekt Hedeland. Og igen i år doneres formentlig ca. det samme

-Regnskabet skal lige være helt færdigt, afslutter Maybritt.

Sådan låner du og din klub det sjællandske Alrid-grejsæt

Kontakt Majbritt Westh på majbritt@mannerup.dk for lån af Alrids-grej. Ønsker du at prøve kræfter med de nye flotte og faste forhindringer på Islandshestecentret Hedeland er medlemsskab af Dansk Islandshesteforening et krav.