Nyt fra Sportskomiteen

Æresrunde i 4-gang ved DM 2014. Foto: KB

Æresrunde i 4-gang ved DM 2014. Foto: KB

Sportskomiteen har udsendt nyt om stævner i 2016 og om deltagelse i Youth Match.

Efter generalforsamlingen så en delvist ny Sportskomité dagens lys. 3 ud af 5 medlemmer i komiteen er nyvalgte og klar til at tage fat på arbejdsopgaverne.

Kim Bugge blev valgt ind som formand, Anita Adler Rasmussen som medlem for 2 år og Carlos Møller-San Pedro som medlem for 1 år.

Det første møde er allerede holdt, og der er god dynamik i komiteen og supplerende kompetencer på tværs af sporten.

!! Ændringer i fht kommende sæson !!

På det første møde blev der snakket planlægning af den kommende sæson ift. de udmeldte stævner.

Der er rigtig mange gode tanker bag de tidligere udmeldte stævneplaner for 2016, men vi må desværre sande, at arbejdsbyrden og økonomien omkring disse vil blive meget store og kræve rigtig mange hænder spredt over mange dage. Disse ressourcer må vi erkende, at vi ikke kan skaffe.

Vi har derfor valgt at ændre planerne for 2016, således at DM i Sport og Gædingakeppni PLUS Kåring nr. 4 kommer til at foregå i Herning i uge 28. Arrangementet kommer til at have plads til 250-300 ryttere. Planlæg din sommerferie nu, og kom og vær med til en pragtfuld og festlig uge omkring den islandske hest.

Af samme årsag som ovenstående har vi besluttet ikke at afholde DIs Store Stævne med ”indbygget” udtagelsesstævne, og i stedet delegere opgaven med afholdelse af to udtagelsesstævner, der vil blive afviklet 6 og 3 uger før DM, til erfarne lokalklubber i samarbejde med Sportskomiteen. Stævnerne vil være større lokale stævner med garanteret adgang for ryttere, der står til rådighed for landsholdet. Derudover vil en betydelig del af dommerholdet være tilstede ved begge udtagelsesstævner og ved DM, for at sikre en konsistent bedømmelse.

Vi håber at breddedelen fra DIs Store Stævne vil blive overtaget af andre stævner, som f.eks. Bededagsstævnet.

Youth Match til World Toelt

Så er Danmark, Sverige, Norge og Tyskland igen inviteret til Youth Match, hvor ungrytterne konkurrerer imod hinanden i finaler i V1, T1, T2 og F1.

Hvis du som ungrytter ønsker at komme i betragtning til at kunne ride, så send en mail til aar@islandshest.dk inden d. 11 december, med info omkring hvilken hest og disciplin, man ønsker at deltage med.   Herefter vil udtagelseskomiteen udvælge de ryttere der skal deltage, ud fra de kriterier, som er opstillet på hjemmesiden.

Prisen for deltagelsen er 1.600 kr + moms. (momsen kan trækkes fra hvis SE / CVR nummer bliver oplyst) Prisen inkluderer boks inkl 1 pakke spåner. Stråfoder skal selv medbringes.  Boksen vil være til rådighed fra d. 25. feb. kl 12 til d. 27. feb. kl 10. Banen vil være åben d. 25. feb. kl 16-20.

Bemærk, at hesten skal være fyldt 6 år for at kunne deltage.

Rytterne har plads på tribunen. Der er reserveret pladser på OCC hotel.  Værelset er ikke inkluderet i prisen. Men kan bestilles.

Læs mere om World Toelt her: www.worldtolt.dk

Med venlig hilsen og håb om et godt 2016

Rikke, Carlos, Anita, Signe og Kim