Opdatering vedr. herpesvirus 1, pr. 9. maj 2018


OBS OBS! Opdatering vedr. herpesvirus 1, pr. 9. maj 2018

Dansk Ride Forbund, SEGES og ”Den Danske Dyrlægeforening – Faggruppe Heste” har modtaget resultater på endnu en række prøver, som er analyseret for herpesvirus 1. Prøvesvarene, der i dag er klar, er indsendt af danske hestedyrlæger til og med mandag d. 7. maj.

Alle prøverne er negative for herpesvirus type 1. Der er fundet en enkelt positiv herpesvirus, type 4 fra Fyn. Herpesvirus er en virus som 60-80% af voksne heste bærer i kroppen. Det vil derfor være forventeligt, at der findes positive prøver ind imellem.

De danske hestedyrlæger har håndteret situationen og øget opmærksomheden på heste med feber og luftvejssymptomer, hvilket vi som organisationer er glade for. De mange indsendte prøver giver os et rigtigt godt billede af på situationen i Danmark lige nu.

Vi er naturligvis meget tilfredse med, at der fortsat ikke er tegn på spredning af den ”aggressive” udgave af herpesvirus type 1, som har været konstateret i enkelte besætninger på Fyn.

Husk at blive ved med at holde øje med hestenes temperatur – en indsats, der virkelig flytter noget i denne sammenhæng.

Kilde:

Dansk Rideforbund
SEGES
Den Danske Dyrlægeforening – Faggruppe Heste

/KC