Rift om TÖLT – November nr ude nu!

I weekenden var der mulighed for at lære TÖLT at kende! Alle der kom forbi DIs stand på Nordatlantens Brygge kunne tage sig et eksemplar af en tidligere udgivelse, og det var der rigtig mange, der benyttede sig af – bladene blev revet væk i løbet af en time!

Lige nu får du tilsendt samtlige seks numre fra årgang 2018, når du melder dig ind som “Hovedmedlem inkl. TÖLT” i Dansk Islandshesteforening!

 

November måneds udgivelse stiller skarpt på fysisk kontakt med den islandske hest, den islandske hest som terapihest, på hestevelfærd, Alrid og på DIs stifter, Marit Jonsson.

Du kan bl.a. læse:

TÆT PÅ: Marit Jonsson. En betydningsfuld historiefortæller og formidler af det råstof, som islandske hest er gjort af. Sammen med ægtemanden Gunnar, er hun årsagen til, at der står to af slagsen hjemme på medredaktør Kristinas matrikel. En anelse starstruck var hun, da hun skulle møde ægteparret, der stiftede DI for at portrættere Marit. Tænk hvis Marit aldrig havde mødt jazzmusikeren Gunnar eller fætter Frændi i bussen til Akureyri – ville islandske heste så have haft samme udbredelse og indflydelse på så mange menneskers tilværelse i Danmark i dag?

 

TEMA: Bladets tema slår fast, at islandske heste besidder betydningsfulde og positive egenskaber i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser.

 

HESTEN I GLIMT: DM i Alrid. Vi tilsætter en god portion adrenalin, når toptrænede terrænryttere udfordrer sig selv og hestene i alsidighed. Alrid er ultimativ frihed!

 

STAFETTEN: Stafetholder Kristian Tofte Ambo fortæller bl.a., at det giver ham masser af glæde og ro i hverdagen at omgås heste, og han mener, at deres ærlighed er årsagen til det.

I hvert nummer kan du desuden altid læse faglige artikler om fodring, træning, pasning og pleje af den islandske hest.

Tegn dit abonnement LIGE HER.