Landshold GK

Udtagelse af Gæðingakeppni-landshold

Udtagelsen af landsholdet i Gðdingakeppni baseres på karakterne opnået til DM.

Det er ekvipagen, som udtages til landsholdet i Gæðingakeppni i samtlige klasser. Dette gælder også A-flok og B-flok, hvor alle ekvipager der er berettiget til at deltage i DM kan udtages til NM, så længe rytteren opfylder alle kriterier for at kunne repræsentere Danmark ved NM.

Ryttere skal tilkendegive om de ønsker at komme i betragtning – senest d. 15. maj  2018 på dette link

Der bliver til DM 2018 udtaget 4 ekvipager i hver af de nedenstående klasser.

De ekvipager, som er placeret som nr. 1 og nr. 2 efter udtagelsen, udtages. De ekvipager, som er placeret som nr. 1 og nr. 2 efter finalen, er ligeledes udtaget. Er der her sammenfald fra udtagelsen, vil det være bedst placerede ekvipager fra udtagelsen, som udtages. Dvs. hvis nr. 1 og nr. 2 i finalen også var de ekvipager, som lå nr. 1 og 2 i udtagelsen, vil det være nr. 3 og 4 i udtagelsen, som vil blive udtaget.

Samme rytter kan kun udtages med en hest i Gæðingakeppni, uanset om vedkommende opnår resultater der  kvalificere til udtagelse i mere end en klasse. I sådan en situation, er det rytterens valg hvilken klasse vedkommende vil ride. Valget skal træffes inden annoncering af landshold.

Der udtages ekvipager i A-flok , B-flok ,Ungdomsflok og Teenageflok.