Anti-doping

Ryttere og fremvisere 

Som rytter har du sikkert mange spørgsmål om hvordan du skal forholde dig i forhold til dopingreglerne.

Kontrollen af den humane doping er Anti-Doping Danmarks område. Det sker som en følge af DI’s medlemskab af Danmarks Idræts Forbund (DIF). DIF har indgået en aftale med WADA, det internationale anti-doping agentur, og WADA har udstukket nogle retningslinjer, som DI skal følge. Så den kontrolmæssige side er overladt til ADD. Eventuelle sanktioner vil blive aftalt i et samarbejde mellem ADD og DI. I DI vil det være Sportskomiteen, som skal bestemme den endelige sanktion.

Anti-doping Danmark (ADD) har skrevet en håndbog, som hedder: Antidoping og mig 2015 som vi synes du bør læse.

ADD har desuden et e-learningsmodul som hedder “Ren Vinder” som man hjemme ved computeren kan gennemføre. Det er sjovt og tager ikke så lang tid – og du kan udskrive et diplom, når du er færdig. Du finder programmet på www.renvinder.dk.

Vær opmærksom på, at det IKKE er din læge som er ansvarlig for, at du er doping-fri – lægen kan have oplyst noget forkert, og har et rådgiveransvar i det – men sanktionen rammer DIG.

Vær opmærksom på, at hjemmesider ofte er fejlagtige, og at kosttilskud og lignede købt på nettet ofte ikke er korrekt mærket. Det er DIT ansvar.

Generelt: ER DU I TVIVL SÅ SPØRG – ring til sekretariatet på 87 47 50 75, eller til Anti-Doping Danmark 70 25 71 12

Heste

DI udtager også doping-prøver på hestene for at sikre hestevelfærden, og for at sikre “fair play”. Heste-delen har ADD intet at gøre med.

Ved nogle af DI-arrangementerne/stævnerne underskrives en “Tro- og love”-erklæring. I denne fremgår det, at den ansvarlige for hesten (ofte rytter eller fremviser) forpligter sig til at følge FEIFs regler, og heri er beskrevet, at doping ikke er tilladt. Ved stævnerne formodes den ansvarlige for hesten at være rytteren selv, ved kåringsarrangementer er det fremviseren.

Vær opmærksom på, at det IKKE er din dyrlæge som er ansvarlig for, at din hest er doping-fri – dyrlægen kan have oplyst noget forkert, og har et rådgiveransvar i det – men sanktionen rammer DIG.

Vær opmærksom på, at hjemmesider ofte er fejlagtige, og at kosttilskud og lignede købt på nettet ofte ikke er korrekt mærket. Det er DIT ansvar.

Hvad der er forbudt kan være svært at følge med i. Som en guideline, så henvises til denne hjemmeside fra det svenske travsports centralforbund, hvor karenstiderne løbende opdateres:

Vejledning angående karenstider mv.

Generelt: ER DU I TVIVL SÅ SPØRG – ring til sekretariatet på 87 47 50 75.