Indberetning af resultater

Når ranglistestævnet er veloverstået, skal resultaterne indberettes til den respektive rangliste.

Indberetningen foregår pr. mail til rangliste@islandshest.dk

Når man har afholdt et stævne med både A- og B-klasser med mulighed for opklasning har man valgt at køre to stævner i ét. Derfor er det også vigtigt, at der oprettes to IceTest-filer (én til A-klasserne og én til B-klasserne og de evt. øvrige klasser), der tastes resultater ind i. Begge filer skal indberettes til DRL. Dette gælder lige meget om A-klasserne afholder som WRL eller DRL. Se nedenstående for at finde ud af hvordan du opretter dit stævne i Icetest:

  • WRL/DRL med opklasning: Sport A og Sport BCD oprettes som to forskellige stævner i Icetest.
  • WRL uden opklasning: Alle klasser køres i samme stævne i Icetest
  • DRL med opklasning: Sport A og Sport BCD oprettes som to forskellige stævner i Icetest.
  • DRL uden opklasning: Alle klasser køres i samme stævne i Icetest

 

Dette er for at sikre, at alle resultater registreres på DRL. Køres både A og B i samme fil, vil der opstå problemer med indberetninger, da listen ikke vil acceptere at samme ekvipage har et resultat i eksempelvis både T3 og T1.

Når man har afholdt et WRL-stævne, hvor der også blev redet C-klasser, skal C-klasserne skrives ind i en seperat Icetest-fil. For at få C-klasserne registreret på ranglisten følger du vejledningen for resultatfil til DRL nedenfor.

Resultater som indberettes til WRL bliver automatisk arvet af DRL, så resultaterne figurerer på begge ranglister.

Når du har registreret dit stævne til ranglisten får du en mail som indeholder en FEIF event code. Koden har formatet DKxxxxxxxx. Hvis du har registreret et stævne med mulighed for opklasning, modtager du en kode for både WRL og DRL individuelt. Har du ikke modtaget denne kode kan du skrive til rangliste@islandshest.dk for at få den tilsendt igen.

Når der er styr på det ovenstående er du klar til at indberette resultaterne. Følg den følgende vejledning:

Sådan genererer du resultatfilen til DRL

Skal du indberette andre klasser end Sport A og B?

Gå ind på icetest.dk og følg vejledningen, her kommer alle klasser med.

Sådan genererer du resultatfilen til WRL

OBS: Icetest inkluderer kun Sport A og B klasser når der genereres en WRL-fil. Har du Sport C klasser som også skal indberettes? Følg vejledningen ovenfor til at generere filen til DRL.

  1. Først skal WRL/DRL-koden indtastes i Icetest. Dette gøres under File/Event Properties/FEIF WorldRanking. Har du ikke denne kode kan du blot indtaste DK12345678.
  2. Sørg for at alle stævnets klasser er tilføjet til stævnet. Dettes gøres under File/Event Properties/Tests. Her skal alle klasser ved stævnet stå i højre side.
  3. Herefter genereres resultatfilen. Dette gøres under File/FEIF WorldRanking File
  4. Icetest giver dig mulighed for at vælge hvor du vil gemme filen. Filen har formatet txt.
  5. Når du har gemt filen, skal du indsende den til rangliste@islandshest.dk sammen med informationer om hoveddommer og ansvarlig FEIF dommer.
  6. Gentag for Icetest-fil nr. 2, hvis stævnet havde mulighed for opklasning.

HUSK: Informationer om dommere skal være tastet ind i Icetest til WRL-stævner, ellers bliver resultaterne ikke accepteret af systemet.