Tillykke Landi-Askja, årets klub i DI 2017

DI har mange flittige, alsidige og dygtige klubber, som blandt andet afholder større stævner for DI som f.eks DM i Sport og ALRID. Disse klubber får ofte fine omtaler i islandshesteverdenen.

En anden type klubber i DI, er de klubber, som hovedsageligt laver arrangementer for bredden i deres lokalområde. Én af disse klubber har i år skilt sig ud.

Landi- Askja og de gæve østjyder bag har skabt overskrifter i både aviser og på regionalt TV med deres nye skovturs TREC-bane i Frederikshåb Plantage ved Billund. Banen er blevet til ved et forbilledligt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og de lokale skovarbejdere.

Stemning fra indvielsen af Skovturs-TREC banen i Frederikshåb Plantage. Foto: Gert Hougård Rasmussen, Naturstyrelsen Trekantsområdet

Banen blev åbnet i sommer med et stort arrangement med over 100 heste. En super dag for alle deltagere.

Udover dette flotte projekt er Landi-Askja en klub, som byder på et stort og eftertragtet udbud af breddearrangementer for bredderyttere.

Stort tillykke med titlen som årets klub i DI!

Med titlen følger en flot skål fra Rikke Oppermann Keramik

/Klubkomiteen i DI