Tillykke til DIs nye B-instruktører/FEIF Level 1-instruktører!

 

Fra venstre: Melanie Schmidt, Diana Øster Pedersen og Majbrit Maag Sahlholt Lauritsen. Mathilde Hejer Kristensen skulle skynde sig videre til en universitets-eksamen, og er derfor ikke med på billedet. Foto: Astrid Skou. 

Dansk Islandshesteforening kan ønske fire ny-uddannede B-instruktører/FEIF Level 1-instruktører tillykke med eksamen.

Uddannelsen som B-instruktør/FEIF Level 1-instruktør har til formål at uddanne kvalificerede instruktører, som formår at undervise begyndere samt let øvede ryttere på faglig korrekt, pædagogisk og didaktisk vis med hestens velfærd som prioritet. Level 1-instruktører er kvalificerede til at undervise og eksaminere i DI´s ryttermærke 1-3.

Grundlæggende kendskab til ridelære, undervisningspædagogik, gangartslære, rytterens sæde og indvirkninger, godt kendskab til hestens adfærd og læring, pasning og velfærd samt forståelse for korrekt fysiologisk træning og hestens biomekanik er hovedemner i uddannelsen.

Melanie Schmidt, Diana Øster Pedersen, Mathilde Hejer Kristensen og Majbrit Maag Sahlholt Lauritsen bestod d. 3. juni deres instruktøreksamener på Birkegården. Den bestod af i alt 3 eksamener. En undervisningsprøve, en rideprøve og en teoretisk mundtlig prøve.

Et stort og hjertelig tillykke til jer allesammen!

Er du blevet nysgerrig på at vide mere om uddannelsen, så kan du læse videre lige her