TÖLT er udkommet!

TÖLTs majnummer er udkommet med masser af tankevækkende læsning om at lære at forstå, hvad heste siger. I denne udgave har TÖLT fokus på hestesprog og hestevelfærd.

Redaktør Tina Andersen skriver i sin leder under underskiften “Lyt til din hest” blandt andet at:

…”der ikke findes dominante førerheste, og der er ikke konflikt om foder i naturen. Det viser forskning og observationer af vilde heste.

Alligevel render mange af os rundt og tror, at vi skal være dominante førerheste. For det har vi lært. Ute Lehmann er faktisk én af dem, der har lært os det. I dag ved hun, at virkeligheden ikke er, som hun troede for 15 år siden og tidligere. Faktisk udviklede hun allerede i 2004 Horse in Harmony-konceptet og har siden 2014 uddannet hestefolk som Horse-in-Harmony trainers. Netop nu rejser hun rundt i Danmark og formidler ny forskning om hestens dæmpende signaler.
Mød hende i temaet, hvor Mette Mannseth desuden taler om, at du skal kaste et blik på dig selv, før du bebrejder hesten, og Marianne Florman insisterer på at møde hesten ligeværdigt.

Selv er jeg gået all in. Ikke alene på at blive bedre til hestesprog og til at opdage og forstå hestens dæmpende signaler, men på at møde hesten ligeværdigt og lade den guide mig. Som minimum igennem de næste seks måneder og måske for altid. Et eksperiment, jeg kommer til at dele her i bladet som et konkret eksempel på arbejdet med en mere ligeværdig kommunikation.

Konkret og drøn lærerigt var også paskurset med Þorsteinn Björnsson på Vilhelmsborg i marts. Et udsolgt tilløbstykke faktisk, så kom med på en kigger.

Þorsteinn Björnsson underviste ved DIs kursus på Vilhelmsborg i marts. Her et uddrag af TÖLTs fotoreportage “Hesten i glimt”. Foto: Henrik Bjerregrav

Konkret og lærerigt var også paskurset med Þorsteinn Björnsson på Vilhelmsborg i marts. Et udsolgt tilløbstykke faktisk, så kom med på en kigger i “Hesten i glimt! Kom også med til stutteri Rauðalækur og inden for hos Rolf Olsen. Blandt andet.

Foto: Erica Ostermann

I denne udgave du også læse om en ny konkurrenceform i FEIF-regi: ’Figures’, indtil nu kendt som Tölt in Harmony. Dér er det også en fordel at kunne hestesprog.

Det er smaddersjovt at kommunikere med sin hest. Gør det, fordi du bliver en bedre rytter af det. Og gør det, fordi du, efter at have læst denne udgave af TÖLT, ved, hvad det betyder for din hests trivsel og hestevelfærd generelt.
Lyt til din hest.

Tina Andersen”

Rigtig god læselyst!

Du kan tegne abonnement på magasinet TÖLT lige her: https://www.sporti.dk/club.php?id=166&v=cj