VM Stafet 2017 – nu med udvidet tilmeldingsfrist

Så er tiden kommet til at fortsætte den rejse, som blev påbegyndt i påsken…..

 

VM stafet 2017 1. del Foto: Ole Christensen.

……..og alle islandshesteryttere, der har mod på godt selskab, masser af frisk luft og nogle gode timer i sadlen er velkomne.

Turen arrangeres af DI og Lokalklubberne Dreki og Askur, og byder på 6 hyggelige ridedage gennem det barske og smukke sydvestjyske landskab fra Esbjerg til grænsen.

Turen starter tirsdag d. 27/6 i Marbæk plantage Nord for Esbjerg. Den første rute går gennem plantagen og langs stranden til Esbjerg havn og herfra via Esbjerg midtby. Fra Esbjerg rides der sydpå ud af byen og dagens etape afsluttes i Tjæreborg. Ruten kræver en stabil hest, da der rides midt gennem Esbjerg. Overnatning bliver på Sneum Vingård B&B, hvor der er et begrænset antal værelser og fællesrum på medbragt underlag.

Onsdag d. 28/6 kl. rides fra Tjæreborg. Ruten går langs Vadehavet og Diget og derefter ind i landet ad grusveje og slutter i Hjortlund, hvor der overnattes delvist på værelser og delvist i fællesrum på medbragt underlag.

Torsdag d. 29/6 rides fra Hjortlund af grusveje mod Ribe, gennem Tange Bakker og heden, gennem landsbyer til Damhus syd for Ribe. Der overnattes privat delvist på værelser og delvist i fællesrum på medbragte underlag.

Fredag d. 30/6 rides fra Damhus forbi Ribe Vikingecenter via grusveje og småveje til Ottersbøl Rideklub hvor der overnattes i rytterstuen på med bragte madrasser

Lørdag d. 1/7 går turen fra Ottersbøl gennem plantager, lidt strand (langs vadehavet) og en smule digeridning til Hoenwarde (bondegårdsferie) Her overnattes på flermandsværelser.

Søndag d. 2/7 rides ca. en time langs diget til Sildtoft på den dansk-tyske grænse. Stafetten overleveres til tyske ryttere som forstsætter mod VM i Holland.

Du kan tilmelde dig og deltage i hele turen eller dele af den alt efter hvad du har mulighed for.

Se mere på Sporti lige her

Sidste tilmeldingsfrist er 15. juni 2017.