Dansk Islandshesteforenings uddannelsesmatrix.
Kender du en fantastisk instruktør med en uddannelse godkendt af Dansk Islandshesteforening og som står i FEIF-Matrixen? Må vi høre hvem? og hvorfor, du er begejstret?
DIs-uddannelsesudvalg har fået en opfordring fra FEIF til at udpege Danmarks kandidat til ”Bedste FEIF-instruktør eller træner i 2020”. Denne opfordring gives hermed videre til alle medlemmer af DI.
Derfor, lad os vide, om I har oplevet en helt usædvanlig initiativrig, innovativ og kompetent underviser/træner. Det kan være i forbindelse med undervisning af børn, handicappede, sportsryttere og alle mulige andre.
Kandidaten skal opfylde følgende kriterier:
-Kandidaten skal være medlem af en islandshesteforening under FEIF.
-Kandidaten skal stå på den danske liste over instruktører og trænere
-Kandidaten skal være aktiv instruktør/træner.
Indsend din nominering via mail
Send en kort præsentation af personen samt en kvalificeret begrundelse for indstillingen til uddannelse@islandshest.dk senest den 1/12 2019. Husk at opgive medlemsnummer af DI. Du finder det via sporti.dk
På baggrund af de indsendte nomineringer, vil Danmarks kandidat til årets instruktør eller træner i FEIF anno 2020 blive udnævnt. Hvem, offentliggøres på DIs hjemmeside d. 16.12.20. Den endelige udnævnelse af bedste FEIF-instruktør eller træner 2020 finder sted ved FEIF-konferencen i februar 2021.
Se hele invitationen fra FEIF her
/DI Uddannelse