NYHEDER
2/8-2021
Velkommen på Aspirantkurset
Kurset er en del af DI’s uddannelsessystem for kommende FEIF Level 1 instruktører og/eller unghestetrænere.
Dato
25.- 28. oktober 2021 (uge 43)
Tilrettelæggelse og indhold
Kurset består af én kursusgang af fire dages varighed. På kursets sidste dag vil en praktisk rideprøve finde sted, ligesom der efterfølgende skal afleveres en teoretisk opgave. Dette er dog ikke obligatorisk, medmindre man ønsker at videreuddanne sig til Unghestetræner eller FEIF Level 1 instruktør.
Kurset består af teori og praktisk rideundervisning fra medkursister samt uddannede FEIF Level 3 instruktører på kursistens egen hest, arbejde fra jorden med hesten, gruppearbejde og mundtlige fremlæggelser.
Adgangskrav
• Minimum 18 år
• Flerårig hesteerfaring
• Deltagelse på basiskursus
Eller:
• Deltagelse på DI Gangartslærekursus 1 inden for de seneste 3 år og deltagelse på DI Hestevelfærdskursus 1 inden for de seneste 3 år
Forudsætninger
Teoretisk viden:
Det forventes, at kursisten har grundlæggende viden om hesteadfærd, fysiologi, anatomi, træning og indlæring samt til lovgivning om hestehold, sygdomsforebyggelse og korrekt fodring. Ydermere bliver der undervist i gangartslære på udvidet niveau. Det forventes derfor, at kursisten har godt kendskab til den islandske hests fem gangarter, gangartsfejl og basal træning af disse.
Praktisk erfaring:
Det forventes, at kursisten har god rideerfaring såvel som nogen undervisningserfaring og basal forståelse for korrekt træning af hesten.
Mødested/startsted
Vilhelmsborg
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark
Tilmelding på sporti.dk HER – åbner d. 15. august
Læs mere om Dansk Islandshesteforenings Aspirantkursus HER