Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

Her er bestyrelsens kandidat til formand for Sportskomitéen: Anders Kajhøj Hansen

På Generalforsamlingen 13. november 2021 er Anders Kajhøj Hansen DI´s kandidat til posten som formand for Sportskomitéen. En enig Sportskomité bakker op om hans kandidatur.

 

Anders skriver selv:

Jeg opstiller som kandidat til formandsposten i Sportskomitéen til DI ́s generalforsamling 2021.

Jeg er 41 år gammel og bor i Ry ved Silkeborg med min kone og vores 2 piger. Jeg er uddannet laborant og arbejder på Aarhus Universitet med molekylærbiologi.

Jeg blev introduceret for den islandske hest gennem min kone og hendes familie, hvis passion for den islandske hest, går flere generationer tilbage. Familiens fællesskab omkring den islandske hest har også smittet af på mig, og det er en stor del af vores hverdag.

Min interesse for sporten kommer gennem mit arbejde som formand og stævneleder i islandshesteklubben Ganti.

Jeg synes, at sporten er i en spændende udvikling disse år, nye konkurrenceformer og klasser er ved at få fat i Danmark og mange nye stævner ser dagens lys. Jeg vil arbejde for at skabe plads til de forskellige nuancer af sporten, bredden som eliten.

Jeg har tidligere dyrket roning på højt plan, og repræsenteret Danmark flere gange i internationalt regi.

Roningen har givet mig en masse erfaring, som jeg har brugt i bestyrelsesarbejde i forskellige organisationer, primært inden for sporten. Jeg ser mig selv som en dygtig organisator og diplomat med et højt drive.

Jeg ser frem til at arbejde for, at vores sport bliver udviklet og promoveret, hvis jeg bliver valgt.

– Anders Kajhøj Hansen