Få en FEIF-godkendt uddannelse gennem Dansk Islandshesteforening!

FEIF Level 3-instruktør Sarah Høegh underviser på Seminaret om gangartslære. Foto: Kari Baklund.


De kommende vintermåneder byder på tre seminardage arrangeret af Dansk Islandshesteforenings uddannelsesudvalg.

 

Få en FEIF-godkendt uddannelse

De tre seminardage afholdes på Dalum Landbrugsskole i Odense, og omhandler relevante og væsentlige emner indenfor islandshestens velfærd. Seminarene er åbne for alle interesserede.

To seminarer er obligatoriske, hvis du ønsker at uddanne dig videre i Dansk islandshesteforenings uddannelsessystem fx til FEIF-Unghestetræner eller FEIF-instruktør. Det drejer sig om de to kurser i Hestevelfærd og Gangartslære, som ses i bunden af figur 1.

Figur 1. En uddannelse taget i Dansk Islandshesteforenings Uddannelsesmatrix leder dig mod en internationalt godkendt uddannelse som FEIF-Unghestetræner eller FEIF-instruktør.


Seminar om Hestevelfærd

Seminaret vil omhandle relevante og væsentlige emner for vores hestes velfærd, og dagen vil bestå af teoretiske oplæg om:

  • Anatomi, fysiologi og sammenhængen med de hyppigste sygdomme hos islændere
  • Sygdomsforebyggelse, sygdomme, parasitter og vaccinationer
  • Fodring af den nøjsomme hest

Underviser er Sara Mikkelsen, der er fagdyrlæge vedr. sygdomme hos heste og kiropraktik. Sara er kendt fra tidligere Basis- og FEIF Level 1 kurser samt biomekanik Clinic på Vilhelmsborg.

HVOR: Dalum Landbrugsskole, Odense
HVORNÅR: Lørdag den 18. januar fra kl. 10.00 – 16.30

Dette seminar er åbent for alle interesserede og er obligatorisk, hvis du ønsker at uddanne dig til Unghestetræner eller FEIF Level 1 instruktør.

Minimum 20 deltagere for at kurset gennemføres.

For pris og tilmelding se www.sporti.dk

 

Seminar om Hove, skoning og skoningsregler

Allerede Xenophon vidste for 2.500 år siden at det var umådeligt vigtigt at hestene havde gode hove – de skulle nemlig bære den og dens ryttere sikkert gennem hele livet. Seminaret vil bestå af teoretiske oplæg om hove og korrekt skoning samt skoningsreglerne inden for sport og avl.

Undervisere er dyrlæge Sara Mikkelsen, som ved siden af det daglige dyrlægearbejde forsker i hove hos heste og holder kurser i hove og biomekanik for dyrlæger og beslagsmede samt formand for avlskomiteen i Dansk Islandshesteforening, Rune Hansen, der er mangeårig gæðingakeppni-dommer og i dag også national avlsdommeraspirant.

HVOR: Dalum Landbrugsskole, Odense
HVORNÅR: Søndag den 19. januar fra kl. 10.00 – 16.30

Dette seminar er åbent for alle interesserede og er IKKE obligatorisk, hvis du ønsker at uddanne dig til Unghestetræner eller FEIF Level 1 instruktør.

Minimum 20 deltagere for at kurset gennemføres.

For pris og tilmelding se www.sporti.dk

 

Seminar om Gangartslære

Seminaret omhandler indlæring og gangartstræning af den islandske hest.

Kurset er teoretisk og undervisere er FEIF Level 3-instruktører Pernille Lyager og Sarah Høegh, begge uddannede trænere og instruktører fra Hólar.

Dagen vil bestå af oplæg om:

  • Hestens adfærd og indlæring
  • Ride- og gangartslære, herunder rytterens sæde og indvirken
  • Træning af den islandske hest.

 

HVOR: Dalum Landbrugsskole, Odense
HVORNÅR: Lørdag d. 29.2. fra kl. 10.00 – 16.30.

Minimum 20 deltagere for at kurset gennemføres.

Dette seminar er åbent for alle interesserede og er obligatorisk, hvis du ønsker at uddanne dig til Unghestetræner eller FEIF Level 1 instruktør.

For pris og tilmelding se www.sporti.dk

 

Aspirantkurset, som også fremgår i figur 1, er et fire-dages kursus med hest, som udbydes i efteråret 2020 på Vilhelmsborg.

/DI Uddannelse