Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

Dansk Islandshesteforening afholder (stadig) fysisk generalforsamling

Dalum Landbrugsskole.

/Udgivet første gang d. 14.10.
/opdateret d. 26.10. 

Dansk Islandshesteforening afholder generalforsamling med mulighed for personligt fremmøde

Lørdag d. 21. november fra kl. 13.00 – 17.00 i hallen på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S.

Bestyrelsen har undersøgt mulighederne for at afholde årets generalforsamling virtuelt.

Vi har i den forbindelse opsøgt juridisk rådgivning, og det står klart, at foreningens vedtægter ikke giver et entydigt svar på, om det kan lade sig gøre at afholde en gyldig generalforsamling virtuelt.

På den baggrund har vi konsulteret politiets juridiske rådgivere på Nordfyn. Det gjorde vi, inden denne meddelelse første gang blev offentliggjort d. 14. 10., og det har vi gjort igen i forbindelse med ændringen af forsamlingsforbuddet, der træder i kraft pr. 26.10.

Begge gange har Nordfyns politi rådgivet os om, at det godt kan lade sig gøre at afholde en fysisk generalforsamling under de nuværende forsamlingsrestriktioner på følgende betingelser:

Der må deltage op til 500 personer, hvis de i al væsentlighed sidder ned og bliver siddende under generalforsamlingen.

En kraftig opfordring til tilmelding
Der plejer at komme mellem 120-150 mennesker til Dansk Islandshesteforenings generalforsamling. Derfor har vi en realistisk forventning om, at antallet af deltagere ikke overstiger 500 personer. For at vi kan følge med i antallet af deltagere, opfordres alle deltagere kraftigt til at tilmelde sig på forhånd, så vi på bedst mulige vis kan være forberedt i forhold til at overholde de praktiske corona-retningslinjer. Af samme grund er der tilmeldingsfrist d. 18.11. kl 23.45.

Du tilmelder dig via sporti.dk og tilmelding er gratis. Foreningen betaler tilmeldingsgebyret til sporti.

Tilmelding som delegeret for en islandshesteklub under Dansk Islandshesteforening
Hver islandshesteklub kan stille med én delegeret. Er du klubdelegeret skal du, udover din tilmelding som personligt medlem, OGSÅ sende en mail til sekretariat@islandshest.dk, hvor du angiver hvilken klub, du er delegeret for. Dette skal du gøre inden den 1. november for at kunne udøve stemmeret ifølge vedtægterne

OBS: Der er ikke mulighed for frokost, så det er en god idé at spise hjemmefra. Der serveres heller ikke kaffe, så medbring gerne selv kaffe og the.

Mere information samt dagsorden, bilag  mv. følger på islandshest.dk