Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshesteforening i fælles brev til miljøministeren:

Det handler om ridesportens adgang til naturen

Af Kristina Christensen

På Christiansborg er der indledt forhandlinger om en natur- og biodiversitetspakke.

Friluftsrådet har i den forbindelse for nylig givet en fantastisk opbakning til hestefolket: Der skal være bedre adgang til at ride i naturen i Danmark. Det fremgår af et debatoplæg skrevet af formand for Friluftsrådet Niels Christian Levin Hansen bragt i Altinget d. 20.8. 2020.

Dette er nu fulgt op af et brev til miljøminister Lea Wermelin underskrevet af Ulf Helgstrand, Formand Dansk Rideforbund og Mie Trolle, Formand Dansk Islandshesteforening. Brevet er afsendt pr. dags dato.

I brevet til ministeren synliggøres en række udfordringer, som ryttere møder, når de færdes i naturen, og der gives en række anbefalinger til at gøre naturen mere tilgængelig for hestefolket.

Det bliver interessant at følge med i, om forhandlingerne bl.a. munder ud i en revidering fx af adgangsbestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven, således at ryttere fremover vil få meget lettere ved at komme ud i naturen.

 

Se brevet til ministeren her

Se omtale af debatoplægget af formand for Friluftsrådet Niels Christian Levin Hansen her