Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

DI-Lokalklub i succesfuldt samarbejde med Naturstyrelsen!

Kristi Himmelfartsdag torsdag den 25. maj 2017 afholder Naturstyrelsen i samarbejde med Lokalklubben Landi-Askja et event i forbindelse med åbningen af Danmarks første skovturs-trecbane beliggende i den natursmukke Frederikshåb Plantage mellem Billund og Egtved.

Fra venstre: Regitze Alshauge, Gert Hougaard og Hanne Boutrup  på skovturs-trecbanen i Frederikshåb Plantage – den første af sin art i Danmark. Foto: Mette Mørk, Vejle Amts Folkeblad.

Banen, der er den første af sin art i Danmark, er blevet til på initiativ fra engagerede frivillige kræfter i lokalklubben Landi-Askja, som for år tilbage rettede henvendelse til Naturstyrelsen. Projektet, der har været undervejs i to år, er dels finansieret af Naturstyrelsen, samtidig med midler til fra diverse puljer. Landi-Askja har bidraget med frivillig arbejdskraft under oprettelsen af banen og vil have tilsynspligten hermed i samarbejde med Naturstyrelsen.

– Vi har selv fundet på begrebet “skovturs-trecbane” fortæller Hanne Boutrup, der sammen med Regitze Alshauge har været tovholdere på projektet. Vi blev gennem et kursus i FITE-TREC, inspirerede til at lave en naturtræningsbane, der udfordrer os i samværet med vores heste ift. lydighed, diciplin og som træner hestens muskler, uden at der decideret et tale om at skulle følge et præcist program med bedømmelser, som det er tilfældet i FITE-TREC.

Én af forhindringerne afprøves i forbindelse med opførelsen af skovturs-trecbanen. Foto: Landi-Askja

-Tanken med skovturstrec-banen er at den skal appellere bredt. Banen er offentlig tilgængelig for alle, der har lyst til at bruge den. Kommer du uden hest, kan du selv få sved på panden ved at lege dig igennem forhindringerne eller benytte den grillhytte, shelter og muldtoilet, som også er opsat ved banen, afslutter Regitze Alshauge.

Læs hele den flotte omtale som Landi-Askja har fået i Vejle Amts folkeblad lige her

Alle er velkomne til at overvære indvielsen som allerede har 117 tilmeldte ekvipager! Se hele indbydelsen på sporti her.

I forbindelse med åbningen af banen kan du møde lokalklubbens nære samarbejdspartner Gert Hougaard fra Naturstyrelsen i Trekantområdet.

Kl. 14- 14.45. er der officiel åbning, 15.30-16.30 er der kortegeridning med alle tilmeldte ryttere gennem gennem syvårssøerne, hvilket uden tvivl bliver et meget flot syn!