Avlskomiteen i Dansk Islandshesteforening har indgået et samarbejde med arrangøren bag EUROMOT, Bo Hansen og klubben Nattfari, om afholdelse af en DI Kåring 3 samtidig med EUROMÓT.
Kåring 3 vil foregå i dagene 22.-25. august på landskuepladsen i Herning. Samarbejdet giver god mening for begge parter, dels giver det nogle besparelser fx. i forhold til brug af maskiner, vogne og mandskab, dels vil det PR og markedsføringsmæssigt løfte både kåringen og EUROMÓT.
DI’s avlskomite er fra flere avlere og fremvisere blevet mødt med et ønske om en sen kåring, så samarbejdet med EUROMOT lå også tidsmæssigt lige for. Den endelige officials-liste er endnu ikke helt på plads, men der vil blive informeret herom snarest muligt. Kåringen vil foregå som sædvanlig med tilmelding via Sporti, og der er netop åbnet for tilmelding.
Caroline Thrane, formand for DI’s avlskomite glæder sig til samarbejdet, og påpeger, at det ikke forholder sig sådan, at DI Avl nu har privatiseret kåringerne i Danmark – samarbejdet med EUROMÓT er mest af praktisk karakter. Det er fortsat DI-Avl, som er den ansvarlige for kåringen i kåringsmæssig henseende og i forhold til reglement, FEIF, pris for deltagelse og hvem der bruges som officials. Så indholdet er det samme, men rammerne bliver skabt sammen med EUROMÒT.
Læs meget mere på sporti lige her