Vi glæder os til at byde alle velkommen i en ny islænderklub og har i den anledning besluttet at afholde en klubdag lørdag d. 9. maj hos Stald Førster, Elmosevej 24, 8330 Beder. Dagen starter med en fælles skovtur kl. 9.00 til stranden og et hjørne af Fløjstrup Skov efter check ind og opsætning af folde. Tilbage ved Stald Førster så ankommer vi i fælles flok på banen ca. kl. 10.30 til en officiel åbning af ASKA, hvorefter der starter konkurrencer:
– T8 junior/ungryttter
– T8 skovtur
– T8 og T3
– 4.5 junior/ungrytter
– 4.5 skovtur
– 4.5 og 4.3
Stævnet afvikles som et sport D stævne, og der rides efter FIPO 2015 med danske særregler.
Hvis du skal have fold- plads til din hest, koster det 30 kr, som betales ved tjek ind. Medbring selv hegnsmateriale.
I frokostpausen kl. ca. 13 kommer der en overraskelse i form af en særlig opvisning.
Pladsen ved banen vil have masser af boder med spændende sager for hesteinteresserede, kaffe & kage, lækker frokost, medlemmernes bod med mulighed for salg og bygge af hestegrej og åben hus, hvor bestyrelsen fortæller om visioner for ASKA. Fra kl. 14 er der gratis trækketure for børn og hele dagen vil der være gratis adgang for publikum. Eftermidagen afsluttes med et par anderledes konkurrencer i ASKA-stil.
Fra kl.18.30 er der klubfest med gavepræmier til topplaceringerne fra hver konkurrence og en god middag for alle deltagerne.
Deltagelse i stævnets gangartsklasser koster 280 kr. og i den pris er der inkluderet medlemskab i ASKA i 2015. Deltagelse kræver DI rytterlicens. Deltagelse i Aska-discipliner og skovtur koster 230 kr. og i den pris er inkluderet medlemsskab i ASKA i 2015. Kræver ikke DI rytterlicens.
Pris for ASKAs klubfest med to-retters middag er 100 kr for voksne. Unge 13-18 år betaler 50 kr og børn under 13 år er gratis.
Tilmelding sker på www.sporti.dk under klubnavnet ASKA.