Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

Forårets følguide: Har du styr på formalia?  

Årets første føl er registreret, og snart kommer der mange flere små islandshesteføl til verden. For forårstid er føltid og måneders forventninger udløses hos glade avlere landet over. Læs med i forårets lille følguide, hvor vi bl.a. sætter fokus på den vigtige registrering af hvem, der ejer føllet.

 

Af Kristina Christensen og Karina Hjorth

Der er flere ting, du skal være opmærksom på, når din hoppe får føl. Læs guiden her, så du ikke glemmer noget.

1. Du skal anmelde føllet via sporti.dk
Du anmelder dit føl online på hjemmesiden Sporti.dk. Når du har følanmeldt dit føl, får du straks efter en returmail fra Sporti.dk med en bekræftelse.

Dansk Islandshesteforening har valgt en løsning, der er mindre omkostningsfuld, hvis du anmelder føllet, inden der er gået 2 måneder efter fødslen.

2. Stambogskontoret modtager din følanmeldelse
Straks efter, at du har anmeldt føllet på Sporti.dk registreres føllet hurtigst muligt og Stambogskontoret afgør derefter, om der skulle være nogle særlige forhold vedrørende netop dette føl.

Det er ikke altafgørende, at du angiver farve og aftegn 100 % korrekt, når du følanmelder, da det er chipmærkeren, der senere fastsætter føllets farve.

3. Kig efter mail fra WorldFengur
Derefter får du en mail fra WorldFengur  (tjek evt. dit spamfilter, hvis du ikke har modtaget en mail), hvor føllets registreringsnummer, navn og eventuelle særlige forhold til føllet er beskrevet.

Det er vigtigt, at du læser hver enkelt føls mail igennem, således at du selv bliver klar over, om der skal gøres noget ekstra for eksempel i forbindelse med chipmærkning og færdigregistrering af hver enkelt føl. Det kunne være krav om afstamningskontrol eller forhold vedrørende det valgte navn.

4. Identifikationsskema vedlagt 1. returmail
Der er vedlagt et identifikationsskema på føromtalte returmail fra sporti.dk. Hvis du har valgt, at det er din dyrlæge, der skal chipmærke dit føl, skal du udskrive dette skema, inden din dyrlæge kommer på besøg for at chipmærke føllet.
Hvis du har valgt SEGES til at chipmærke dit føl, har identitetsmærkeren identifikationsskemaet med, når SEGES-mærkeren kommer på besøg fra 01.oktober og frem til årsskiftet.

5. Ventetid
Nu følger der en ventetid, der for nogen kan føles lang. Årsagen til, at der kan gå uger eller helt op til måneder, inden passet kommer, afhænger af flere ting. Procedurerne er nemlig forskellige dyrlægerne imellem og igen fra dyrlæge til SEGES-chipmærker.

Hvis det er en dyrlæge, der har chippet føllet, har han/hun 7 dage til at sende chipmærkningsskemaet til Stambogskontoret. Fra det afsendes med Post Danmark, og til det lander på Stambogskontoret, kan der gå op til 3-4 hverdage. Og når det lander på Stambogskontoret, kan behandlingstiden være på op til 4 uger.

Hvis det er en SEGES-chipmærker, der har chippet føllet, kan der godt gå længere tid fra føllet mærkes og til skemaet sendes videre til SEGES, da chipmærkerne ofte samler lidt sammen på skemaer, før de sender dem videre til SEGES. Når SEGES er færdige med skemaerne, sendes de videre til os. Ventetid er helt normal procedure, for der er tale om to postgange, der hver kan tage op til 3-4 hverdage.

Det er grunden til, at der kan gå et godt stykke tid inden Stambogskontoret modtager chipmærknings-skemaerne. Og dertil skal du lægge, at fra skemaerne lander på Stambogskontoret, kan behandlingstiden her være på op til 4 uger.

Hvis der ovenikøbet er udtaget DNA på føllet, så afventer Stambogskontoret blodtypelaboratoriet, og derfor går der endnu længere tid.

6. Passet er på vej – der kommer en mail først
Stambogskontoret udsteder hestepas og ejercertifikat på dit føl, når de har modtaget din følanmeldelse med et FEIF-godkendt hestenavn, identifikationsskemaet samt – hvor dette er nødvendigt – afstamningskontrol ved DNA fra Blodtypelaboratoriet (husk at betale Blodtypelaboratoriet).

7. Stambogskontoret afsender en mail fra World Fengur til dig den dag hestepas og ejercertifikat udstedes og afsendes.

Hvis du ikke har modtaget hestepas og ejercertifikat efter de ca. fire ugers behandlingstid fra hvor stambogskontoret modtager chipmærkningsskemaet, bør du lige tjekke en ekstra gang, om du og din chipmærker har registreret og efterlevet de forhold, som Stambogskontoret måske har bedt om i mailen fra WorldFengur.

Ved spørgsmål kan du altid kontakte Stambogskontorets kundeservice på stambogskontor@islandshest.dk eller tlf: 87475075, tast 1.

Husk at
Føllet skal anmeldes/identificeres senest når det er 12 mdr. gammelt. Det siger loven.

I henhold til EU Hestepasforordningen2015/262 skal:

-Følanmeldelsen ske senest, når føllet er 10 måneder gammelt.
-og føllet skal identificeres og chipmærkes, inden det forlader moder eller senest 12 måneder gammelt.

Følanmeld dit føl, inden du fravænner det
Følanmeldelsen skal foretages inden føllet er 10 måneder gammelt, og optimalt inden du fravænner føllet, hvis du vil undgå forlænget behandlingstid og eventuelle mérudgifter.

Det er dit ansvar som avler, at føllet er følanmeldt max.10 mdr. gammelt.

Hvis føllet anmeldes, når det er ældre end 10 måneder eller det først chipmærkes EFTER fravænning, træder der særlige regler og lovgivning i kraft. Hele proceduren omkring registrering og udstedelse af hestepas bliver dyrere og mere besværlig.

Hvem ejer føllet?
Føllet bliver automatisk registreret som ejet af den person, som ejer følhoppen. Medmindre der foreligger en fuldmagt eller mail til Stambogskontoret fra den registrerede ejer af hoppen, om at denne afgiver ejerskabet.

Eksempel 1: Du har lånt din hoppes mave ud til din ven, som derfor skal have det kommende føl. Hoppen har nu folet, og du registrerer føllet via sporti.dk. Føllet bliver automatisk registreret med dig som ejer (registrerede ejer af følhoppen). I sådanne tilfælde skal du indsende en fuldmagt eller maile en bekræftelse til Stambogskontoret om, at vi kan registrere din ven, som den korrekte ejer af føllet. I sager om tvister skal Stambogskontoret dokumentere, at du har afgivet ejerskabet af føllet.

Eksempel 2: Du har købt en ifolet hoppe, men du og/eller tidligere ejer har glemt at ejerskifte hoppen. Det vil sige, at tidligere ejer stadig står anført i World Fengur som ejer af hoppen. Når hoppen har folet, registreres tidligere ejer derfor automatisk også som ejer af føllet. Først når følhoppen er ejerskiftet i WF kan der via mail fra den tidligere ejer af følhoppen ligeledes laves et ejerskifte på det nyfødte føl.

Introfoto: Vildma fra Rendborg. Foto: Lisa Sand.