Frilco Philippines Corporation

Intet i smittesituationen blandt vores heste forhindrer arrangementer

For en god ordens skyld vil Dansk Islandshesteforening gerne opdatere på seneste meddelelse “Dansk Islandshesteforening følger udviklingen i spredningen af Herpesvirus-1 (EHV1) og på DI’s officielle holdning hertil i forhold til afholdelse af forskellige arrangementer rundt om i landet.

Hele situationen omkring de forskellige infektioner, der har været i spil i hesteverdenen hen over foråret, er nu efter vores opfattelse faldet så meget til ro og ligner nu så meget situationen fra tidligere års forårssæsoner, at vi mener, at man kan afholde arrangementer på fornuftig vis igen. Dette vil sige, at man udviser omtanke, holder afstand til hinandens heste og bliver hjemme hvis man har heste, der udviser sygdomstegn i besætningen etc. Kort sagt udviser rettidig omhu og ansvarlighed.

Der kan naturligvis være eventuelle lokale forhold af sygdomsmæssig karakter, der kan have betydning for enkelte arrangementer, men det er ikke anderledes end tidligere år.

I den her forbindelse er der er god grund til at håndhæve Tro-og Love Erklæringen, og til at opfordre hesteejerne /deltagerne til at forholde sig realistisk og ærligt til det, de skriver under på i Tro-og Love Erklæringen.

Når deltagere er ansvarlige i at forholde sig til, hvad der skrives under på i Tro-og Love Erklæringen, kan den blive et fungerende værktøj til at hindre smittespredning.