Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

Disse DI Talks kan du opleve til World Toelt 2023

Igen kan Dansk Islandshesteforening med glæde præsentere DI Talks under showet Odense. Både emner og foredragsholdere er særligt udvalgt til dig med interesse for islandske heste.

Hvad er DI Talks?

DI Talks er emner og foredragsholdere særligt udvalgt til dig, der interesserer dig for træning og hestevelfærd i relation til den islandske hest. DI Talks arrangeres af frivillige kræfter i Dansk Islandshesteforening.

Den første række af DI Talks 2023 kan du opleve ved World Toelt i Odense d. 24.-25.  februar 2023.

Alle er velkomne, man møder bare op. Du finder DI Talks bagerst i udstillingshallen.

To DI Talks til World Toelt

Fredag d. 24. februar kl. 16.00:

Gennem dette 45 minutters oplæg, som tager afsæt i ISES 10 træningsprincipper, forklarer Susan Kjærgård fra Blue Berry Hill, hvordan man kan omsætte teori og forskningsresultater til lettilgængelige praktiske træningsøvelser, der mindsker konflikt, stress og uønsket adfærd hos hesten.

Hvordan lærer hesten? Hvordan husker den? og hvordan kan du designe træningen, så din hest bliver mere rolig, mere fokuseret og kan rides for lettere hjælpere.

Om Susan Kjærgård:
Susan står bag Blue Berry Hill, som arbejder med formidling af forskningsbaseret træning. Hun driver en 1-årig instruktøruddannelse, BBH Basisinstruktør, samt en 2-årig overbygning, BBH Træner. Begge uddannelser har et evidensbaseret læringsfundament, og der undervises, udover af Susan selv,  af forskere og dyrlæger.

Susan har arbejdet med Equitation Science gennem de sidste 20 år og har flere gange holdt oplæg på den årlige internationale ISES konference, forelæst på agrobiologistudiet på Århus universitet og samarbejder tæt med forskere og dyrlæger. Hun har en konkurrencemæssig baggrund som Grand Prix springrytter på højeste internationale niveau og er dedikeret til at hjælpe ryttere med at skabe bedre præstationer gennem øget hestevelfærd og mindre konflikt i træningen.

Senest deltog Susan Kjærgård på Dansk Islandshesteforenings seminar “Bindevæv – hestevelfærd og træning” i september 2022. Det kan du læse en artikel om på TÖLT her.

Fredag d. 24. Februar, tidspunkt følger:

Denne DI Talk vil være et forsøg på at lave en ”status” på, hvordan vi i dag – med den viden vi har – håndterer nogle af de relevante forhold, som bidrager til velfærden for den islandske heste. Hvad enten det drejer sig om opdræt, træning, tilridning, i sporten, ved kåringer, den daglige fodring eller al anden omgang med vores islandske hest.

Om Kristiane Klindt:
Kristiane er dyrlæge og ansat som Stambogsfører og Sekretariatsleder i Dansk Islandshesteforening på Vilhelmsborg. Kristiane har drevet stutteri gennem 30 år med avl af islandske heste. Hun er international Ringmaster gennem ca. 20 år, og national kåringsdommer.

Læs mere 

Du kan læse flere informationer om World Toelt 2023 i Odense her.

/Udgivet første gang d. 28. november 2022