Meddelelse fra DI´s bestyrelse vedr. håndhævelse af stævnerytters dispensation ved Fynsmesterskaberne 2017.
Dette indlæg skal læses i forlængelse af følgende allerede udsendte meddelelse bragt på DI´s hjemmeside d. 12.6.: https://www.islandshest.dk/to-aar-gammel-dispensation-staevnerytter-skaber-debat/
På baggrund af henvendelser til DI´s bestyrelse, udvalgsmedlemmer, sekretariatsleder og ansatte ved sekretariatet via mail, DI´s facebookside, sms og telefonopringninger siden weekenden d. 9-11/6 mener bestyrelsen, at der er behov for yderligere at uddybe håndhævelsen af en stævnerytters dispensation ved de netop overståede Fynsmesterskaber.
Det gennemgående træk især i debatten på foreningens facebook-side og i henvendelserne er, at der sættes spørgsmålstegn ved, hvordan dispensationen fra 2015 (givet af daværende Sportskomité) skal forstås eller læses om man vil.
Bestyrelsen vil derfor gerne bidrage til at udrede og forklare yderligere herom. Derved håber vi at kunne imødekomme de mange spørgsmål, henvendelserne har drejet sig om.
Det er vigtigt for bestyrelsen som det første at understrege at:
- Stævnerytteren ikke af Sportskomitéens formand den pågældende aften er blevet nægtet et finaleridt. Stævnerytteren vælger selv at trække sig fra finalen.
- Der er ikke tale om, at stævnerytteren er blevet nægtet at få ilt i finalen, idet det af dispensationen fremgår, at stævnerytteren kun har dispensation til at få ilt i sine udtagelsesridt.
Rammefaktorer og vilkår for afvikling af Sport i Dansk Islandshesteforening
Alle stævneryttere i Dansk Islandshesteforening rider indenfor nogle rammer, der er unikke og som knytter sig til den islandske hesterace.
Dansk Islandshesteforening er som medlem af FEIF underlagt FEIF´S Rules and Regulations
- I FEIF´s Rules and Regulations fremgår ikke særskilte afsnit vedr. handicappedes rettigheder i islandshestesporten.
- Alle ryttere i islandshestesporten er underlagt FEIF´s Code of Conduct.
- Alle ryttere med særlige ønsker til deres stævnedeltagelse, skal derfor søge dispensation.
Læsevejledning til dispensation givet til stævnerytter
Bestyrelsen vil gerne fremhæve vigtigheden af, at dispensationen skal læses med afsæt i kendskabet til følgende uddrag af FEIF´s Rules and Regulations:
G2.1.6. About riders in sport events
The rider should prepare/ride the horse himself before the test. No one other than the horse and rider combinations may be present inside the collecting ring during the tests. Excepted from this is help with clothes and equipment before entering the track. The rider may not receive any outside assistance while competing.
Sportskomiteen giver i 2015 stævnerytteren følgende dispensation:
Dispensationens ordlyd
Sportskomiteen vil gerne give dig dispensation til at ride T1 uden at opnå kvalifikation via T3 grundet din helbredssituation. Dog gælder dispensationen kun til udtagelser – skulle du ride dig i en T1-finale gælder dispensationen ikke denne og du skal trække dig fra finalen.
Ligeledes får du dispensation til at have en hjælper stående i collectingring til at assistere med ilt til dig før og efter ridtet.
Der er enighed i bestyrelsen om at dispensationen skal læses således:
- Der er tale om én dispensation, idet dispensationen omtales i éntal og ikke i flertal.
- Det fremgår tydeligt, at såfremt stævnerytteren kommer i en finale skal denne trække sig.
- Dispensationen gælder kun udtagelser
- Tilladelsen til at få en hjælper med i collecting ring, gælder således også kun i udtagelserne, idet et finaleridt allerede er udelukket på forhånd.
- Dispensationen er givet til det, som stævnerytteren havde søgt om, nemlig at ride T1-udtagelser uden forudgående T3 kvalifikation, og den fik vedkommende.
Bestyrelsen mener derfor ikke, at der kan sås tvivl om, at dispensationen bortfalder, hvis rytteren skulle nå en finale.
I forløbet efter dispensationen er givet, uddyber et tidligere medlem af sportskomiteen dispensationen i en mail, der lyder:
“Hej X.
Du har fået dispensation til at undlade at kvalificere dig til T1 uden at ride T3 på baggrund af en helbredssituation, som gør at du knap er / ikke er i stand til at ride en T3 udtagelse pga. længden af opgavedelene. Derfor mener vi ikke, at det er fair at lade dig ride finale i T1, som indeholder endnu mere tølt end en T3 udtagelse (man udfører alle tre opgavedele på begge volter, så man er i gang i tølt på ovalbanen i min. 11 min ekskl. Karaktergivning).
Men ved opnåelse af et snit i T1 på min. 5,80 er du ikke længere underlagt klausulen på din dispensation og kan i så fald prøve kræfter med T1 finalen hvis du føler dit helbred kan klare det”
Det er vigtigt for bestyrelsen at understrege, at denne uddybning ikke er en dispensation i sig selv. I mailen tilkendegives, at rytteren, hvis denne føler herfor, gerne må prøve kræfter med en T1-finale, og det tydeliggøres, at rytteren således ikke længere rider under ovenstående dispensation.
Med ovenstående in mente er det bestyrelsens opfattelse at håndhævelsen af stævnerytterens´s dispensation er foregået korrekt, og at Sportskomiteen både i 2015 og i 2017 handlede i overensstemmelse med FEIF´S Rules and Regulations og således også FEIF`s Code of Conduct.
Mulige scenarier
Kunne Sportskomiteens formand have handlet anderledes i situationen lørdag aften under Fynsmesterskaberne?
Det er bestyrelsens opfattelse, at den nu tidligere formand for Sportskomiteen handlede fuldt ud berettiget og korrekt. Hvis formanden ikke havde påmindet stævnerytteren om, at dispensationen bortfaldt i finaleridt, så havde DI overtrådt sine egne regler, og kunne have imødeset berettigede klager fra øvrige ryttere. Ligeledes ville DI have overtrådt FEIF´s Rules and Regulations.
Fra stævnerytterens´s mor har sekretariatet fået besked om, at hun ønsker at indgive en klage, og sekretariatet har vejledt moren i DI´s procedure herfor. Det vil være DI’s uafhængige Klage og Ordensudvalg, som skal afgøre en klage i første instans. Deres afgørelse kan så prøves i en højere instans, som vil være Danmarks Idrætsforbund. Først herefter vil FEIF kunne behandle en klage.
Bestyrelsen vil på næste ordinære bestyrelsesmøde drøfte, om bestyrelsen skal anmode Klage og Ordensudvalget om en afgørelse om, hvorvidt Klage og Ordensudvalget finder, at Sportskomiteen handlede korrekt i den givne situation.
Bestyrelsen er endvidere blevet oplyst om, at privatpersoner har skrevet med Institut for Menneskerettigheder, som oplyser i sit svar, at lovgivningen om overtrædelser af menneskerettighederne ikke omfatter handicappedes adgang til stævnedeltagelse i DI.
Hvordan taler vi som medlemmer af DI til hinanden?
Bestyrelsen vil gerne bede om forståelse for, at DI’s bestyrelse, udvalg og komiteer arbejder frivilligt. Bestyrelsen har set beskeder på Facebook og SMS, som trodser enhver beskrivelse, og som ingen skal acceptere. Der er desuden forelagt bestyrelsen henvendelser af direkte injurierende karakter.
Der er ingen tvivl om, at DI gerne ser forholdene for (stævne)ryttere med handicap fremmet i foreningen. Den islandske hest egner sig efter vores mening med nogle helt fantastiske egenskaber i den henseende. At opsætte et reglement for stævneryttere med handicaps er tidskrævende, og der vil være mange overvejelser, som skal gøres, idet ingen af landene tilsluttet FEIF, har et tilsvarende, bestyrelsen og sekretariatet bekendt. Bestyrelsen vælger at tage det massive engagement i denne sag som et udtryk for at emnet ligger mange på sinde, og vælger at tage det som et positivt tegn på, at mange har stor lyst til at engagere sig frivilligt i et udviklingsarbejde.
Bestyrelsen kan oplyse, at sportskomiteen efter forløbet været i kontakt med FEIF, og har fået den tilbagemelding, at hjælp til brug af et iltapparat i collecting ring i visse tilfælde kan sidestilles med praktisk hjælp til sin beklædning og sit rideudstyr, såfremt der søges specifik dispensation herom.
Bestyrelsen kan oplyse, at Sportskomiteen i år har arbejdet på et inddelingssystem i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Dansk Ride Forbund, hvorefter ryttere med særlige handicaps ville kunne inddeles i klasser alt efter sit handicap. Det betyder krav om test for fx muskel-kræfter, lungekapacitet osv. Som en tanke kunne det være sådan, at der kunne dispenseres for brug af bestemte stangbid, hvis rytterens muskelmasse er reduceret med 50 % – men da vi samtidigt har klasser, hvor 13-årige piger rider mod 35 årige mænd, der alt andet lige har en større muskelmasse, så opstår der igen tvivl om, hvorvidt det så er en rigtig klassifikationsmåde?
Der skal ingen tvivl være om, at bestyrelsen ønsker det bedste for vores forening, og vi ønsker, at alle får en fair og ligeværdig behandling, og at reglementerne overholdes og gælder for alle.
Til slut vil bestyrelsen gerne henstille til, at der holdes en ordentlig tone i omgangen med hinanden, og at man – medlem eller ikke medlem– inden man farer ud på Facebook med ubehagelige ytringer helt uden omkostninger og helt risikofrit – tænker sig om en ekstra gang, og måske lige overvejer om der kan ske at være både omtanke og rimelighed i de handlinger, som frivillige nu en gang er sat til at varetage.
Bestyrelsen
v/Formand Mie Trolle
