Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

Meddelelse fra Dansk Islandshesteforening i forbindelse med aflysningen af VM

Det er med tristhed, at vi har modtaget meddelelsen fra organisationsgruppen bag VM om, at bestyrelsen i FEIF sammen med organisationsgruppen desværre har set sig nødsaget til udmelde, at VM for islandske heste 2021 i Danmark aflyses. Vi bakker naturligvis op om den beslutning.

VM 2021 er blevet aflyst som følge af COVID-19 situationen, som jo er noget mere bekymrende ude omkring i Europa og verden end her i Danmark. Alligevel er det rigtig trist, at årets VM i Danmark aflyses, da netop dette VM, for mange hestefolk, har været et ”lys i COVID-19-mørket” – Én af de helt store hestebegivenheder, som vi alle havde glædet os rigtig, rigtig meget til.

Foreningen er helt klar over og vil gerne udtrykke forståelse overfor den kæmpe, kæmpe skuffelse, der navnligt rammer organisationsgruppen, som har arbejdet hårdt for at få et VM op at stå, samt alle vores dedikerede ryttere og landsholdsfolk, som for manges vedkommende allerede er relativt langt i deres forberedelser for at kvalificere sig til landsholdet. Vi ved, at der allerede nu er brugt mange timer og ressourcer.

Foreningen er også klar over og ønsker at udtrykke forståelse overfor den store skuffelse, som rammer de avlere, som har forberedt sig på en eventuel udtagelse af deres avlshest som repræsentant for dansk avl i Herning i august. Også her er der allerede nu brugt mange timer og ressourcer.

Her i Danmark og i Dansk Islandshesteforening klør vi på – der bliver stævner og Danmarksmesterskaber. Og der bliver kåringer. Det er meldt ud. Der kommer således – omend i mindre grad – også andre muligheder for, at vi kan mødes og dyrke vores stærke fællesskab omkring den islandske hest, selvom vi som forening havde set enormt frem til verdensmesterskaberne på dansk grund.

På Dansk Islandshesteforenings vegne

Sus Ulbæk

Læs om årsagen til, at VM aflyses på FEIFs hjemmeside her