Meddelelse fra DI Avl vedr kåringer 2020

Vi i DIs avlskomite har forståeligt nok fået henvendelser fra medlemmerne angående afvikling af de kommende kåringer i Danmark.

Vi kan godt forstå, at der i denne tid er mange spørgsmål, og vi har i avlskomitéen selvfølgelig også drøftet den alvorlige situation, som Danmark befinder sig i lige nu. Dette også for at kunne give så fyldestgørende information som muligt tilbage til vores medlemmer angående de kommende kåringer.

Vi følger tæt de udmeldinger, der kommer fra sundhedsstyrelsen samt de tiltag som kommer fra politisk side. I de informationer, der senest er meldt ud, er der ikke noget, som indikerer, at vi på nuværende tidspunkt skal aflyse vores kommende kåringer.

Men som sagt følger vi informationerne og retningslinierne tæt, og vi vil selvfølgelig her på siden offentliggøre eventuelle ændringer, der kan få betydning for de planlagte kåringer. 

Mvh Avlskomitéen.