Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

Meddelelse til lokalklubber og stævneryttere

Kære lokalklubber under DI og stævneryttere

I forbindelse med den senest udsendte meddelelse vedr. status på afholdelse af stævner og DM ‘er har DI’s bestyrelse og Sportskomité fået flere henvendelser fra stævneryttere. Flere udtrykker frustrationer over de ændringer mv., som Covid-19 har medført for stævnesæsonen 2020.

Det er vigtigt, at vi fortsætter med at følge regeringens og sundhedsmyndighedernes anbefalinger – udsigterne på dette, er der ingen af os, der kender.

Bestyrelsen vil gerne understrege, at alle aktiviteter herunder stævneaktiviteter med DRL-, WRL- og D-status, alle klubarrangementer herunder kurser, fælles ture, naturarrangementer mv. i regi af DI og lokalklubberne sættes i bero foreløbigt indtil den 10. maj 2020. Ingen officials og dommere under DI må deltage i fysiske stævner eller arrangementer, undtaget de virtuelle stævner med D-status, som fortsat må afholdes og dømmes.

Jeg har sammen med formanden for sportskomitéen og næstformanden i bestyrelsen drøftet situationen omkring stævneafvikling, herunder afholdelse af DM’erne eller en anden form for mesterskaber – og vi kan sagtens blive enige om, at hvis det på nogen måde bliver muligt, så skal vi se på det. Vi skal sammen se på muligheder, løsninger og alternativer i forhold til det kendte og det vi plejer…….

Vi vil efter den 10. maj 2020 tage stilling til, om det evt. kan være en mulighed at åbne for alternative DM ‘er eller en anden form for mesterskaber, når det er muligt.

Der arbejdes i sportskomitéen og i bestyrelsen hårdt på at imødekomme alles interesser, og så snart Danmark åbner for større forsamlinger end 10 vil bestyrelsen udsende en ny pressemeddelelse.

Desuden afventer vi alle regeringens udmelding på og definition af ”større forsamlinger”, samt hvornår der igen åbnes for foreninger og foreningsaktiviteter.

Vi kan fortælle, at der lige nu tænkes i at udbyde afholdelse af DM’erne til klubber under DI, der kunne være interesserede i at byde ind. SK vil udarbejde en række kriterier, der skal være opfyldt for at kunne komme i betragtning. Yderligere information vil blive offentliggjort, når der er truffet en beslutning efter den 10. maj 2020.

På nuværende tidspunkt arbejdes der ligeledes med at fastlægge kvalifikationskriterier mv.

Det vil sikkert ikke være muligt at afholde et samlet DM i sport og GK, da dette kræver mange dage.

Det er også vores håb, at der findes en klub, der vil påtage sig at afholde DM i Alrid i september som planlagt.

MEN – en forudsætning for at kunne gå videre med denne planlægning er dog, at Danmark åbner igen, og vi håber at kunne vende tilbage med positive fremtidsplaner efter den 10. maj 2020.

Med venlig hilsen

Mie Trolle, Formand i Dansk Islandshesteforening