Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

Ny ærespris i dansk avl

DI´ s avlskomité indstifter to nye ærespriser, der tilfalder Kátina fra Eskildsminde og Garpur fra Højgården.

 

-DI er i sin struktur opbygget af frivillig arbejdskraft, som består af en række helt almindelige mennesker, der vælger at stille sig selv og sin tid til rådighed for en sag, der optager dem. 
De er, må man gå ud fra, optaget af en interesse i en sådan grad, at det for dem opleves som givende og inspirerende at arbejde for et større formål end sig selv og for et fællesskab, der deler denne interesse. Strukturmæssigt er den frivillige arbejdskraft fordelt i nogle kasser kaldet “udvalg” og “komiteer”. Disse kan defineres som en gruppe af personer valgt af en større forsamling til løbende at varetage opgaver for fællesskabet uden at få andet end fornøjelse og glæde her ved.

-Når disse helt almindelige mennesker får et tiltroet ansvar, medfølger der naturligt en risiko for fejltrin eller fejlvurderinger, der har konsekvenser for enkelte i forsamlingen. Det er i sådan nogle sammenhænge vigtigt, at DI understøtter sine frivillige ildsjæle med at møde en fejlvurdering åbent og forsøge at kaste lys over, hvordan fejlen kunne ske, og anerkende konsekvenserne heraf siger formand Mie Trolle ovenpå den uheldige situation med de forkerte uddelte avlspriser ved årets generalforsamling.


Drift og Sagapokalen

Ved den netop afholdte generalforsamling blev der, af den på det tidspunkt siddende avlskomité uddelt to pokaler, der herefter viste sig at være blevet uddelt på et forkert forstået grundlag. Det var henholdsvis Driftpokalen, der har som præmis, at den gives til henholdsvis hoppen med de højeste rideegenskaber opnået ved en dansk kåring, og Sagapokalen, der har som præmis, at den tildeles den højstkårede danskavlede hingst kåret i 1. klasse ved en dansk FEIF-kåring.

Disse pokaler blev ved en misforståelse fra avlskomitéens side på generalforsamlingen uddelt til avler Lars Mehl fra Stutteri Højgården, hvis hingst Garpur fra Højgaarden var fremvist til kåring i udlandet og derfor desværre ikke var berettiget til pokalen og Mette Skiffard, hvis hoppe Kátina fra Eskildsminde ej heller var vist ved en dansk kåring.

Derimod var Vónin fra Tindsgarði med 8.39 i rideegenskaber ejet af Jóanis Í Hoygardinum og Elin V. Tindskard og Möller fra Skelgården ejet af Anja Elsing med en total på 8.43 de rette modtagere af pokalerne.

 

Caroline Thrane fra DI´s avlskomité fortæller:
-Der skete en stor misforståelse fra avlskomiteens side, og en hjælper fejler på hjælpsomhedens vej. Vi bliver gjort opmærksomme på fejlen allerede på selve aftenen, og var desværre ikke i stand til grundigt nok at imødekomme henvendelsen. Vi arbejdede de følgende dage på højtryk for at komme de involverede i møde.
I dét vi gerne hurtigt ville rette op på vores fejl og imødekomme de “rigtige” modtagere af pokalen, får vi desværre kun meldt ud via DI´s hjemmeside og facebook, hvem der i stedet skal modtage pokalerne. Vi er i denne proces ikke opmærksomme nok på at synliggøre og anerkende vores fejl overfor de, som ikke længere var de rigtige modtagere. Med forståelig frustration fra deres side.


Helene Soelberg, næstformand i avlskomitéen supplerer:


At finde de udvalgte heste går vi meget op i. Der er mange rigtig gode heste til årets mange kåringer rundt omkring. I vores arbejde er en FEIF kåring en FEIF kåring, uanset hvor den bliver afholdt. Det er nok det, der har fyldt så meget i vores bevidsthed, at vi har overset betydningen af Drift og Sagapokalen’s tekster. Det er dem, som har skænket pokalerne der bestemmer kriterierne for at vinde disse ærefulde pokaler. Vi bliver derfor meget kede af både at blive kaldt amatører og beskyldt for ikke at gide læse betingelserne igennem – vi synes, og ved jo også, at disse pokaler har stor betydning for avlerne.


Lars Mehl, Stutteri Højgaarden udtaler til DI´s online redaktion: 


Hvornår opdagede du fejlen med de forkert uddelte pokaler?
Jeg undrede mig over det, allerede da jeg fik den overbragt. Jeg spurgte kort til det, men fik at vide, at det var korrekt, hvorfor jeg selvfølgeligt modtog den stolt og offentliggjorde det i vores netværk, der tæller ca 10.000 personer. Herefter tog jeg på ferie, hvor jeg om tirsdagen blev kontaktet af Mette Skiffard, fordi priserne ville blive overdraget til de “rette” modtagere.

Hvad var din reaktion?
Jeg blev sur og prøvede at finde ud af mere, men hele måden, det var skrevet på samt den debat, der var omkring det, gjorde mig bare mere ærgerlig og skuffet, hvorfor jeg herefter ytrede mig på facebook i debatten omkring min frustration over at så simple kriterier ikke kunne overholdes som så mange år tidligere. Det virkede som om nogen have sovet gevaldigt i timen. Det er jo umådeligt ærgerligt at skulle denne mølle igennem, når det så nemt kunne være undgået.

Hvad er din reaktion på at DI´s avlskomité indstifter en ny pris?
Jeg synes egentligt ikke, at der skal indstiftes priser til at opveje fejl med, men på den anden side, er det jo udfra de kriterier DI-Avl synes, at det rimeligt at uddele priserne på, så priserne har da helt sikkert deres berettigelse i fremtiden. Så jeg er virkelig stolt over at modtage en pris udfra de rigtige kriterier.


Caroline Thrane og Helene Soelberg afslutter:


-At skulle uddele årets pokaler, er en glædens dag for os i avlskomiteen, derfor var det også et kæmpe slag i ansigtet at kunne læse udfald mod os på facebook. Det er ubehageligt og ikke god foreningsånd at tale ned til hinanden.
Selvfølgelig er det er vigtigt, at medlemmerne kan komme til orde på en rimelig og ordentlig facon, men det også vigtigt, at alle kan læse med digitalt uden at føle sig stødt eller miste lysten til at lægge et stykke frivilligt arbejde.
Saga og Drift pokalen bliver nu i fysisk forstand overdraget til de “rigtige” modtagere. Det er så dybt beklagelig en fejl, som vi er meget kede af, og avlerne – både dem der modtager priserne og bliver “frataget” prisene- skal selvfølgelig have en stor undskyldning for det, der er sket.

-Vi glæder os over, at vi nu efterfølgende kan offentliggøre, at DI´s avlskomité har besluttet at indstifte to nye priser, således at der nu også gives en pokal for henholdsvis højst kårede danskavlede hingst kåret i 1. klasse ved en FEIF-kåring, og til en danskavlet hoppe med de højeste rideegenskaber opnået ved en FEIF-kåring.

Priserne er :

DI-AVL Ærespræmie:
 Danskavlet hoppe med højeste rideegenskaber: 2016 – Kátina fra Eskildsminde

DI-AVL Ærespræmie: Højst kårede danskavlede hingst: 2016 – Garpur fra Højgaarden

-Vi ønsker nu Lars Mehl, Stutteri Højgården ejer af Garpur fra Højgaarden og Hogni  Frodarson, ejer af Kátina fra Eskildsminde et meget stort tillykke med anerkendelsen og de nyindstiftede priser.